Har man f.eks. et job med tunge løft, og hvor medarbejderne vurderer
kvaliteten af ledelsen som lav, har man ca. dobbelt så stor risiko for
sygefravær, som hvis man har de samme tunge løft på en virksomhed, hvor
medarbejderne vurderer ledelseskvaliteten som god.
Det er nogle af de resultater, et nyt ph.d. projekt fra
Arbejdsmiljøinstituttet viser.
Bag ph.d. studiet står Merete Labriola, der i fem studier har identificeret
arbejdsmiljøfaktorer, der dels har betydning for sygefravær, dels længden
af fraværet og hvilke jobgrupper, der har øget risiko for sygefravær.
Undersøgelsen er den første i Danmark, der kombinerer risikofaktorer på
individ og virksomhedsniveau i forhold til langtidssygefravær og
tilbagevenden til arbejde.
Hvad angår faktorer af betydning for sygefravær og tilbagevenden til
arbejde efter sygefravær, bliver sygefraværsperioden forlænget af både
fysiske og psykosociale faktorer i arbejdet.
Undersøgelsen viser, at forskelle i arbejdsmiljø kan forklare 40 pct. af
forskellene i sygefravær, og at 20 pct. af lønmodtagerne står for 80 pct.
af sygefraværet.
Risikoen for at lønmodtagere får sygefravær er højest:
-
hvis man er kvinde
-
jo ældre man er
-
hvis man er lavt uddannet eller uden uddannelse
-
hvis man er ansat hos en kommunal arbejdsgiver
-
hvis man er rygerhvis man er svært overvægtig
-
hvis man vurderer sit helbred som dårligt
Hvis man ser på risikoen for sygefravær i forskellige jobgrupper, er den
højest blandt:
-
daginstitutions- og dagplejepersonale
-
rengørings, ejendoms-, og køkkenpersonale
-
sundhedsplejepersonale
-
ufaglærte arbejdere
Ledere, akademikere og IT-personale har lavere risiko for
langtidssygefravær end gennemsnittet.
Følgende faktorer i arbejdet øger risikoen for sygefravær, når der er taget
højde for køn, alder, rygning, overvægt, helbred:
-
Lav tilfredshed med ledelsen
-
Lav støtte fra nærmeste leder
-
Arbejde foroverbøjet
-
Graden af fysisk belastning i arbejdet
-
Arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde/hænderne drejet
-
Arbejde med bøjet/vredet øvre ryg/nakkeTræk/skub af tunge byrder
-
Ensidigt gentaget arbejde
-
Lave udviklingsmuligheder i arbejdet
Når en medarbejder er blevet syg, har følgende faktorer har negativ
betydning for, hvornår han eller hun vender tilbage til arbejdet:
-
Lav mening i arbejdet
-
Arbejde foroverbøjet
-
Arbejde med bøjet/vredet øvre ryg/nakke
-
Ensidigt gentaget arbejdeTunge løft
-
Ensidigt gentaget arbejde
Hverken den enkeltes holdning til sygefravær eller selvværd hænger sammen
med sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Men de personer, som er
sygemeldte, har lavere selvværd, end de personer, der er i arbejde.
Projektets resultater beskriver og præciserer sygefraværets epidemiologi på
det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen peger på, at interventioner der har
til formål at nedbringe sygefraværet er mest effektive, hvis de fokuserer
både på individuelle niveau og virksomhedsniveauet.
De fem studier tager afsæt i den dynamiske model for sygefravær og
tilbagevenden til arbejde
Indsæt evt. model
Ph.d. - projektet er udført i perioden fra januar 2004 til juni 2006 ved
Arbejdsmiljøinstituttet. Der er brugt data fra to eksisterende AMI
spørgeskema-undersøgelser PIFT og NAK, koblet med det nationale register
over overførselsindkomst (Beskæftigelsesministeriets DREAM-register).
Læs Ph.d.-projekt her (pdf)
Læs handout/flyer her
