Arbejdssikkerhed er blevet et ledelsesspørgsmål

Nye krav fra omverden betyder, at arbejdssikkerhed på større byggepladser er flyttet fra sikkerhedsorganisationen til topledelsesniveau. Dette har en positiv indvirkning på ledelsens opmærksomhed på arbejdssikkerhed i byggebranchen på større byggeprojekter, viser ph.d. afhandlingen. Det øgede fokus på virksomheders sociale ansvar er en global tendens - det gælder også for virksomheder i byggebranchen.
 
I dag spiller omverdenens interesse i byggeprojekterne en større rolle end hidtil. For nu består interessenterne også af beboergrupper, miljøgrupper eller befolkningsgrupper i bredere forstand foruden bygherren og de involverede organisationer. Disse interessenter tillægger i stigende grad virksomheder i byggebranchen et socialt ansvar, der også vedrører arbejdssikkerheden i gennemførelsen af større offentlige byggeprojekter. Kravene fra omverdenen kan betyde en bedre forebyggelse af arbejdsulykker, men også et større fokus på mere kompenserende tiltag, som tilbage til arbejde.

Øresundsbroen satte nye standarder for sikkerhed
Afhandlingen er bygget på casestudier af de senere års større byggeprojekter, som Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro samt bygningen af Danmarks Radios nye multimediehus på Amager. Her blev det undersøgt, hvordan håndtering af sikkerhed og omverdenskrav tackles.

Erfaringerne fra etablering af Storebæltsforbindelsen viste, at det i stigende grad var nødvendigt at etablere en bredere samfundsmæssig accept, når store byggeprojekter skulle gennemføres. Men det var først med Øresundsprojektet, at en helt ny strategi blev taget i anvendelse, rettet direkte mod håndteringen af interessenterne i byggeprojektet.

Øresundsprojektet satte nye standarder for på organiseringen af arbejdssikkerheden. Blandt andet blev der afsat ressourcer allerede i projektets udbudsfase til varetagelse af miljø og sikkerhed. Ligesom byggeriet blev certificeret efter kvalitets- og miljøstandarder. Ved at have fokus på miljø, arbejdsforhold og sikkerhed ved bygningen af Øresundsbroen, forsøgte man at skabe social accept af byggeriet, og satte samtidig nye standarder for sikkerhed og organisering af arbejdsmiljøindsatsen. Det skete blandt andet gennem arbejdsmiljøkampagner, sikkerhedskurser, sikkerhedsrunderinger. Desuden deltog repræsentanter fra organisationer, der lagde et stort fagpolitisk engagement i sikkerhedsarbejdet på broen. De var uden tvivl med til at skabe opbakning til byggeriet fra fagbevægelsen og arbejdsmarkedsorganisationer i bredere forstand. Samlet set bidrog dette til en forbedring af sikkerheden for bygningsarbejderne, og førte til en signifikant reduktion i antallet af arbejdsulykker på disse store byggerier.

Nyskabelse inden for arbejdssikkerhed
Erfaringerne fra bygningen af Øresundsbroen blev senere videreført i store infrastrukturprojekter. Et af de helt nye tiltag var etableringen af en ekstern referencegruppe for arbejdssikkerhed, blandt andet med deltagelse af de faglige organisationer, myndighederne og de involverede parter i byggeprojektet. Referencegruppen for arbejdssikkerhed kan ses som en institutionel nyskabelse i entreprenørernes og bygherrernes håndtering af relationerne til omverdenen. Sikkerhedsorganisationen, som er arbejdsmiljømyndighedens ”interne vagthund”, har fået følgeskab af en række eksterne interessenter, der kigger virksomheden over skulderen. Eksterne interessenter har på denne måde mulighed for at påvirke varetagelsen af arbejdssikkerheden på større byggeprojekter. Og bygherren kan gennem referencegruppen inddrage interessenter i omverdenen, der kunne være potentielle modstandere af et stort byggeprojekt, og på den måde sikre ”ro” om projektets gennemførelse.

De fire byggeprojekters håndtering af arbejdssikkerhed

Ansatte bliver hægtet af i sikkerhedspørgsmålet
Denne strategiske opmærksomhed på sikkerhed medvirker dog til, at omdrejningspunktet for sikkerhedsarbejdet forskydes, fra primært at være en relation mellem ledelse og ansatte, til at være en relation mellem ledelsen og interessenter i omverden. Det kan skabe en konflikt mellem de hensyn, der bliver taget i det interne sikkerhedsarbejde og de hensyn, der bliver taget i organisationens eksterne interessenter. Udadtil kan det medføre et øget fokus på at forbedre byggeriets performancemål, for at fremstå som ansvarlige i omverden f.eks. øget fokus på at reducere antal anmeldepligtige ulykker. Det sker på bekostning af at prioritere i forhold til ulykkernes alvorlighed og det lange seje træk i forebyggelsen, der kan blive trængt lidt i baggrunden.

Indadtil i virksomheden betyder det, at de ansatte kan opleve at blive ”hægtet af” sikkerhedsarbejdet, som en sikkerhedsrepræsentant udtrykker det: ”Sikkerhed er blevet for vigtig for ledelsen til at overlade til sikkerhedsorganisationen”.

Samlet set stiller det nogle andre krav til organisering af arbejdssikkerhed på større byggeprojekter, dels med henblik på at sikre en sikkerhedsmæssig forsvarlig gennemførelse, dels ved at tilgodese krav fra byggeriets omverden (Box 1).

Anbefalinger vedrørende planlægning og organisering af arbejdssikkerhed på større byggeprojekter

• Inddrag sikkerhed allerede i projektforslagsfasen, og foretag en risikovurdering af arbejdssikkerheden (vurdering af virkninger på sikkerheden).
• Fastlæg sikkerhedskrav til entreprenøren og afsæt de fornødne ressourcer allerede i udbudsfasen.
• Specificer arbejdsmiljø og sikkerhed som et selvstændigt tildelingskriterium i udbuddet, hvor sikkerhedskravene er tilpasset den risiko der er ved arbejdet (fra 5 % til ca. 20 % af den samlede vægt i vurderingen af tilbudsgivere). 
• Fastlæg en overordnet sikkerhedspolitik for projektet.
• Fastsæt relevante performancemål for sikkerhed, som reelt afspejler sikkerhedsarbejdet og den fysiske sikkerhed, med henblik på at sikre korrekt og relevant information til medarbejdere og andre interessenter.
• Organiser sikkerhedsarbejdet ”vertikalt” (organisatorisk sikkerhed) ved at fastlægge ansvar og rutiner for evaluering af sikkerhedspolitikkens gennemførelse på alle niveauer og i alle projektfaser, fx ved brug af audit og sikkerhedscoaching.
• Organiser sikkerhedsarbejdet ”horisontalt” (fysisk sikkerhed), fx ved anvendelse af sikkerhedsrundering (TR eller mønsterarbejdspladsmetoden).
• Etabler en referencegruppe for sikkerhed med deltagelse af ledelse og medarbejdere samt relevante interessenter fra omverdenen.

Læs eller opload Johnny Dyreborgs ph.d.-projekt (pdf)