Det viser forskning og
praktiske erfaringer fra ind- og udland, som AMI har samlet i en
statusrapport.
I hele EU er der øget fokus på, hvordan vi kan
knytte seniorerne til arbejdsmarkedet i længere tid. Interessen samler sig
især om, hvad der kan gøres for at undgå, at seniorer trækker sig tidligt
tilbage. I Danmark er der overvejende to måder, hvorpå vi kan trække os
tilbage, før vi når pensionsalderen: Gennem førtidspensionering eller
gennem efterløn.
Årsager til tidlig tilbagetrækning
Der er mange og meget forskellige grunde til, at nogle trækker
sig tilbage fra arbejdet før pensionsalderen. Grundene er også forskellige
i forhold til, om der er tale om en førtidspensionering eller en efterløn.
Overordnet afhænger en tidlig tilbagetrækning af et komplekst samspil
mellem:
-
Helbred
-
Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
-
Uddannelse
-
Privatøkonomi
-
Civilstand
-
Køn
-
Økonomiske og sociale forhold
Det er naturligvis ikke alle forhold, som kan påvirkes gennem en indsats på
arbejdspladsen.
Helbredet spiller en vigtig rolle
Dårligt helbred er for en del seniorer den væsentligste årsag til
en tidlig tilbagetrækning. Flest undersøgelser peger på, at denne
sammenhæng gælder for en del af dem, der vælger at gå på efterløn. Enkelte
undersøgelser peger dog på, at helbredsforhold kun har en begrænset
betydning i valget af efterløn. Sammenhængen mellem helbred og
tilbagetrækning er derimod særlig stærk, når det gælder
førtidspensionering. Førtidspension er per definition knyttet til dårligt
helbred - ofte med flere perioder med længerevarende sygefravær fra
arbejde. Mange førtidspensionister oplever, at de har været tvunget til at
ophøre med at arbejde, fordi de ikke længere har helbredet til at kunne
indfri de krav, arbejdet stiller.
På job efter langvarig sygdom
Flere undersøgelser afdækker, hvordan man kan undgå, at en langvarig
sygemelding fører til afgang fra arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at det i
mange tilfælde kan ske gennem forbedringer af arbejdsmiljøet fx som
tilpasning af arbejdsplads eller opgaver. Nogle undersøgelser fandt mindst
en fordobling i antallet af medarbejdere, som vendte tilbage til arbejdet
efter længerevarende sygdom, hvis der var sket en tilpasning af arbejdet.
Endvidere kan tiltag som samtaler, hvor arbejdsgiver tager kontakt til den
sygemeldte medarbejder inden for otte uger, øge chancen for at se en
medarbejder igen efter et langvarigt sygefravær.
Tilpasninger kan øge fastholdelse
En sammenfatning af undersøgelser fra Danmark, Tyskland, Israel, Holland,
Sverige og USA viser, at tilpasning af arbejdspladsen er en meget
succesfuld måde at forkorte sygefraværet og sikre et gensyn med en
langtidssygemeldt medarbejder.
Tilpasning kan dreje sig om fx nedsat arbejdstid, fleksible arbejdsskemaer,
ændring af udstyr og redskaber, uddannelse til at varetage nye opgaver
eller at medarbejderen får tildelt lettere og mindre anstrengende
arbejdsopgaver.
Især nedsat arbejdstid fremhæves i mange undersøgelser som en god løsning
til at fastholde seniorerne. Dette gælder også de ressourcestærke seniorer,
dvs. seniorer med bl.a. et godt helbred og en god uddannelse.
Fysisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning
Danske undersøgelser har afdækket, at det fysiske arbejdsmiljø spiller en
rolle for, om seniorer vælger efterløn. Sandsynligheden øges i takt med,
hvor stor en del af arbejdet, som bliver udført stående eller gående, og
hvor stor en del af arbejdet, som kræver, at man er nødt til at vride eller
bøje nakke og ryg. De ergonomiske forhold betyder noget for både
akademikere og ufaglærte. Fysiske belastninger spiller altså en rolle
uanset uddannelse og socialklasse. En øget fastholdelse af seniorer kan
opnås ved en tilpasning af arbejdet, så det bliver mindre fysisk
belastende.
Ergonomiske forbedringer spiller også en vigtig rolle for, om det lykkes at
få en langtidssygemeldt medarbejder tilbage igen. Forbedringerne har også
en anden og mere langsigtet effekt, nemlig at risikoen for tilbagefald og
dermed en ny sygemelding mindskes.
Psykisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning
Fra danske undersøgelser ved vi også, at der er en sammenhæng mellem det
psykiske arbejdsmiljø og førtidig tilbagetrækning. Der er to faktorer, som
øger risikoen for at gå tidligt på efterløn: Konflikter i arbejdet og lave
udviklingsmuligheder. Jo flere konflikter og jo dårligere muligheder for
udvikling i arbejdet, des større sandsynlighed er der for, at seniorerne
vælger at gå på efterløn. Dette gælder for alle uanset køn og
socialgrupper.
Aldersdiskrimination
Fordomme om seniorernes vilje og evner til at arbejde leder til
aldersdiskrimination, der er en vigtig årsag til førtidig tilbagetrækning
blandt seniorer med godt helbred. Seniorers mentale og intellektuelle
funktioner er forskellige fra yngres, men seniorer er ikke nødvendigvis
mindre produktive - tværtimod synes seniorer at fungere strålende især i
jobs, hvor paratviden og erfaringer er afgørende kvaliteter.
Aldersdiskrimination kan komme til udtryk i ubegrundede forestillinger
blandt ledelse og kolleger om, at seniorerne ikke kan eller vil lære noget
nyt, og at de er mindre produktive og mindre fleksible end yngre - måske at
seniorer generelt har dårligt helbred og derfor har svært ved at klare
arbejdet.
Aldersdiskriminationen udmønter sig i, at seniorer i mindre grad tilbydes
videreuddannelse og deltagelse i projekter, samt at de i mindre grad
forfremmes. Desuden oplever de, at hvis de bliver arbejdsløse, har de svært
ved at få nyt arbejde. Arbejdsledige seniorers begrænsede mulighed for at
få arbejde synes at være en vigtig årsag til tidligt arbejdsophør. Således
havde ca. en fjerdedel af de personer, der i 2003 var på efterløn, trukket
sig tilbage fra ledighed.
Download rapporten
Her kan du downloade rapporten "Arbejdsbetingelser og fastholdelse af ældre arbejdstagere -
status over den eksisterende viden".
Rapporten kan også købes i Arbejdsmiljøbutikken, www.arbejdsmiljobutikken.dk, tlf.
39 16 52 30.
Download faktaark: Otium
eller arbejde
Mere information
Thomas Lund, tlf.: 39 16 52 90, e-mail: tl@ami.dk
