Stort bord - optimalt indstillet i
højden
Dit skrivebord må ikke være for lille, og det skal være optimalt
indstillet i højden i forhold til skulder og nakke. Det er en af rapportens
delkonklusioner. Ellers kan det medføre dårlige og fastlåste
arbejdsstillinger, og du får ondt i skulder og nakke.
Sørg for, at bordet er så stort, at underarmen kan understøttes. Bordets
højde må gerne være 2-3 cm lavere end afstanden fra gulv til albue, når du
sidder ned. På den måde kan du arbejde i en afslappet stilling uden at
skulle spænde skulder-nakke-muskulatur for at løfte armene op til
arbejdshøjden. Samtidig undgår du at skulle runde ryggen for at nå ned til
bordet.
Hold mange, korte pauser
Jo længere tid du sidder foran computeren, des større er risikoen for
øjenirritation og ondt i skulder og nakke. Efter fire timer er der typisk
tegn på træthed. Derfor er det en fordel at holde mange, korte pauser. Og
det er bedre med mange små frem for få, men længere pauser. Er du samtidig
fysisk aktiv i pauserne, giver det øget produktivitet og velvære.
Fleksibelt lys til den enkelte
Du undgår i høj grad at belaste øjnene med god belysning. Fx er
loftsophængte lamper, der lyser opad, hensigtsmæssige. Vigtigst er dog et
fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov.
Om rapporten
Der er mange årsager til, at øjnene klør og nakken er øm. Denne
litteraturgennemgang fokuserer på de ergonomiske faktorers betydning.
Rapporten indeholder en række områder: Det gælder arbejdspladsindretning,
arbejdstid og pauser. Og belysning, brug af briller, skærmfaktorer og
-placering.
Download rapporten
Download rapporten "Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation
(astenopi) og nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en
litteraturgennemgang". Rapporten kan også købes i Arbejdsmiljøbutikken.
Mere information
Gisela Sjøgaard, e-mail: gs@ami.dk, tlf: 39
16 53 28