Det er ikke nyt, at der er faktorer i
arbejdsmiljøet, som har betydning for sygefraværet og for
langtidssygefraværet. Men det er nyt, at lav ledelseskvalitet direkte kan
være årsag til langtidssygefravær for kvinder. Og at høje følelsesmæssige
krav giver langtidssygefravær hos mænd. Langtidssygefravær er fravær i otte
sammenhængende uger eller mere.
Kvinders risiko øges, når de er udsat for lav ledelseskvalitet,
rollekonflikter og lav belønning i arbejdet. For mænd øges risikoen, når de
er udsat for høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser.
Derimod har velkendte psykosociale påvirkninger som fx
udviklingsmuligheder, indflydelse i arbejdet og social støtte fra kolleger
ikke betydning for langtidssygefraværet i denne undersøgelse.
Risikoen for langtidssygefravær bliver større i takt med, i hvilken grad
man rapporterer at være udsat for de forskellige påvirkninger.
Generelle resultater
Resultaterne er generelle for alle lønmodtagere og tager højde for
personernes alder, uddannelse, hvad man er udsat for i det fysiske
arbejdsmiljø, om man er ryger, overvægtig, drikker for meget alkohol, om
man er enlig, antallet af hjemmeboende børn, om man lider af en kronisk
sygdom og for niveauet af fysisk aktivitet i fritiden. Resultaterne, som
præsenteres her, er statistisk signifikante.
Mænd og følelser
Der er mange forskellige typer af job, hvor der kan være krav til enten at
skjule følelser, eller hvor man kan komme ud for situationer, som kan være
forstyrrende. Det kan være butiksassistenten, som bliver overfuset af en
frustreret kunde, en politimand, der kommer ud til en bilulykke, eller
lederen, som står overfor at skulle fyre en medarbejder.
Kvinder og ledelse
Lav ledelseskvalitet kan for eksempel betyde, at medarbejderen ikke
oplever, at lederen tager det alvorligt, hvis der er utilfredshed i jobbet,
eller hvis lederen ikke er god til at løse konflikter – også mellem
medarbejderne. Eller hvis medarbejderen i det hele taget ikke oplever at
blive set med de resurser, som denne har. Rollekonflikt kan dække over
uklare beskeder om arbejdsopgaver eller upræcise beskrivelser af
arbejdsopgaverne og forventningerne til dem.
Metode
Undersøgelsen er en del af AMI’s Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK,
baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I 2000
spurgte vi 5357 personer, som var i arbejde, om deres arbejdsmiljø,
helbred, familieforhold og livsstil. I de næste 1,5 år fulgte vi dem i
Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, hvori det registreres, når en
person har en sygedagpengesag, det vil sige, når arbejdsgiveren får
sygedagpengerefusion fra kommunen. Undersøgelsen er lavet således, at en
person registreres som havende lang tids sygefravær, når vedkommende har
været syg i mindst 8 uger.
Kvinder får sygedagpenge
I løbet af det 1,5 år personerne blev fulgt, modtog 7 procent i mindst ét
tilfælde sygedagpenge i en periode på otte uger eller derover. Det svarer
til, at mellem 4 og 5 procent af de danske lønmodtagere udvikler sygefravær
som gør, at de involveres i en sygedagpengesag på mindst otte uger pr. år.
De fleste af disse, nemlig 55%, er kvinder.
Det har vi målt
Vi har målt ledelseskvalitet, rollekonflikter, belønning og de forskellige
former for krav i arbejdet:
-
Ledelseskvalitet er målt ved fire spørgsmål om, i hvor høj grad ens
nærmeste leder tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder,
prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet, er god til at planlægge
arbejdet og er god til at løse konflikter.
-
Rollekonflikter er målt ved hjælp af to spørgsmål om, hvorvidt man er
udsat for modstridende krav i sit arbejde, og om man ved præcis hvad ens
arbejdsopgaver er.
-
Belønning i arbejdet er målt med tre spørgsmål om, hvorvidt ens arbejde
er anerkendt og påskønnet dels af ledelsen, dels af offentligheden
generelt og om fremtidsudsigterne i ens nuværende job.
-
Følelsesmæssige krav er målt med tre spørgsmål om, hvorvidt man i sit
arbejde kommer i følelsesmæssigt forstyrrende situationer, om man
udsættes for følelsesmæssige krav, og om arbejdet kræver, at man
involverer sig følelsesmæssigt.
-
Krav om at skjule følelser er målt med to spørgsmål om, hvorvidt ens
arbejde kræver, at man ikke giver udtryk for sin mening, og om det kræves
at man skjuler sine følelser.
Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt
kvinder
De kvinder, som er mest udsatte for rollekonflikter, lav belønning og lav
ledelseskvalitet har lidt over dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær
i forhold til dem som er mindst udsatte for disse faktorer i hverdagen.
Risikoen for sygefravær på mere end otte uger stiger jo stærkere disse
faktorer opleves af den enkelte medarbejder. Det vil sige jo mere
rollekonflikt, jo lavere belønning og jo lavere ledelseskvalitet, jo større
risiko for langtidssygefravær.
Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt
mænd
De mænd, som oplever de højeste krav om at skjule følelser og
følelsesmæssige krav, har lidt mere end dobbelt så høj risiko for
langtidssygefravær i forhold til dem, som mindst oplever disse krav i
hverdagen. Risikoen for sygefravær på mere end otte uger stiger også, jo
stærkere disse krav opleves af den enkelte medarbejder.
Download faktaark
Download faktaarket: "Utilfredshed med ledelsen og høje følelsesmæssige krav kan give
sygefravær på mere end 8 uger".
Hvis du vil vide mere
Undersøgelsen er offentliggjort i november-nummeret af Journal of
Occupational and Environmental Medicine: Lund T, Labriola M, Christensen
KB, Bültmann U, Villadsen E, Burr H. Psychosocial work environment
exposures as risk factors for longterm sickness absence among Danish
employees: Results from DWECS/DREAM. JOEM. 2005
November;47(11):1141-1147
Yderligere information
Forsker Thomas Lund har stået for undersøgelsen.
