Arbejdsbetinget muskel-skeletbesvær ses ofte hos
personer, der arbejder med ensidigt gentaget arbejde. Ensidigt gentaget
arbejde er karakteriseret ved langvarige muskelspændinger og ringe
variation. Det forekommer i mange brancher som f.eks. kontorarbejde,
slagteriarbejde, kasseliniearbejde i supermarkeder og ved
sorteringsarbejde. Et ph.d.- forskningsprojekt fra Arbejdsmiljøinstituttet
har undersøgt variation og pausers betydning for muskelfunktionen.
God samfundsøkonomi i at reducere skader
Vedvarende statisk muskelarbejde bliver betragtet som en af de
væsentligste risikofaktorer for at udvikle arbejdsbetinget
muskel-skeletbesvær. Det samfundsøkonomiske spild ved arbejdsbetingede
skader i bevægeapparatet blev i 2005 gjort op til 2,2 – 7,3 mia. kr.
Skaderne er derfor et stort samfundsøkonomisk problem, og behovet for en
forebyggelsesstrategi er åbenlys.
Signal når man spænder for længe
Tidligere undersøgelser har vist, at vedvarende spænding i
musklerne udgør en stor risiko for udvikling af arbejdsbetinget
muskelbesvær. Det kan derfor have konsekvenser for helbredet at foretage de
samme bevægelser hverdag i lang tid. At sikre pauser i muskelspændingen med
jævne mellemrum er således vigtig for musklens funktion.Det innovative
udstyr anvendt i dette stdie har vist, at biofeedback kan anvendes til at
nedsætte den langvarige muskelspænding. I denne undersøgelse deltog raske
personer i alderen 45-67 år. Biofeedback blev brugt til at sende signaler
fra musklerne, når disse ikke havde været afslappede i tre sammenhængende
sekunder. Signalet blev givet som en lyd eller et billede på
computerskærmen.Endvidere blev personernes produktivitet målt samt deres
vurdering af brugbarheden af biofeedback under standardiseret
computerarbejde. Personer, som udførte computerarbejde, kunne ved hjælp af
biofeedback nedbringe muskelspændingen med 30 – 50 % i nakken og ca. 10 % i
underarmen. Undersøgelsen viser også, at deltagerne selv vurderer, at de
kan bruge biofeedback.
Pauser sikrer en god muskelfunktion
Foruden biofeedback blev der endvidere undersøgt, hvordan muskler
reagerer på forskellige arbejdsformer. Personerne fik målt profilen af
deres muskelaktivitet, vævstrykket inde i musklen i forhold til blodtrykket
og ilt-koncentrationen under standardiseret statisk (vedvarende og med
korte indlagte pauser) samt dynamisk muskelarbejde. Undersøgelsen viste, at
statiske muskelspændinger øger vævstrykket i musklerne, hvorimod dynamisk
muskelarbejde skaber betydelige variationer i trykket og en bedre iltning
af musklen. Dynamisk muskelarbejde kræver mere energi end statisk
muskelarbejde, men skaber også større trykvariationer i musklen. Tidligere
undersøgelser har vist at vævstrykket har betydning for
blodgennemstrømningen og kan derved forklare den gode iltning som fandtes
under dynamisk arbejde. Korte pauser med jævne mellemrum viste også at
sikre variation i vævstrykket, hvorfor indlagte pauser er med til at sikre
god muskelfunktion.
Variation i arbejdsformer er godt for musklerne
Variation i musklernes arbejdsform er i denne undersøgelse vist
at være gavnlig, fordi det skaber variation i musklens vævstryk – som har
betydning for blodgennemstrømningen - og derved sikrer iltningen af
musklerne. Hvis man ikke varierer arbejdsformerne og giver musklerne
pauser, bliver musklerne trætte og muskelfunktionen forringes. I fremtiden
vil der være brug for forskning, der kan belyse, hvorvidt en forbedret
muskelfunktion igennem variation og pauser i arbejdet kan bidrage til en
nedsættelse af risikoen for at udvikle arbejdsbetinget muskelbesvær.
Variation og pauser sikrer god muskelfunktion
Med innovativt udstyr – kaldet biofeedback – kan langvarig muskelspænding
nedsættes.
Variation mellem statisk og dynamisk muskelarbejde med hyppige pauser, samt
en variation
i spændingsniveauet i musklen sikrer optimal muskelfunktion.
Download ph.d.-afhandlingen
Download ph.d. -afhandlingen:Biofeedback and optimization of muscle contraction mode as
intervention strategy in the prevention of work-related musculoskeletal
disorders. Den er udarbejdet af cand. scient. Pernille Vedsted og
består af tre artikler, der er offentliggjort i videnskabelige
tidsskrifter.
Download faktaark
Download faktaark: Ny viden
om variation i arbejde.
Mere information
Pernille Vedsted, projektforsker, AMI
