Udbrændthed ikke kun er relateret til arbejde med
mennesker, som f.eks. patienter og klienter. Årsagerne til udbrændthed er
også knyttet til det psykosociale arbejdsmiljø generelt, og særligt til
organiseringen af arbejdet. En af konsekvenserne af udbrændthed er øget
sygefravær. Ph.d.-afhandlingen er den første danske videnskabelige
undersøgelse på området.
Arbejdsrelateret stress
Udbrændthed er en form for arbejdsrelateret stress, der viser sig som
langvarig psykisk og fysisk udmattelse og træthed. Det er en udbredt
opfattelse, at udbrændthed skyldes intenst arbejde med mennesker.
Undersøgelsen viser, at årsagerne til udbrændthed er tæt knyttet til det
psykiske arbejdsmiljø. Især fire faktorer i arbejdsmiljøet hænger nøje
sammen med udbrændthed:
-
Dårlige udviklingsmuligheder
-
Manglende rolleklarhed
-
Mange rollekonflikter
-
Mangel på forudsigelighed
Fælles for de fire faktorer er, at man kan gøre noget ved dem. Udbrændthed
er ikke en tilstand, man bare skal acceptere som en ubehagelig og
uundgåelig konsekvens af arbejdsmiljøet. Man kan derimod forebygge
udbrændthed ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Det er aldrig for sent at skride ind
Er man ramt af udbrændthed, er det ikke ensbetydende med, at løbet er kørt.
Tværtimod. Undersøgelsen viser, at gløden kan brænde igen for de mennesker,
der er ramt af udbrændthed. Udbrændthed er altså ikke en tilstand, der
nødvendigvis bliver værre – udbrændthed kan både forebygges og reduceres.
Udbrændthed giver sygefravær
Undersøgelsen viser, at udbrændthed giver sygefravær. Jo mere udbrændt man
er, desto højere sygefravær – man er oftere syg og i længere tid. Det
omvendte er også tilfældet. Sygefraværet falder i takt med, at niveauet for
udbrændthed falder. Det vil sige, at der er et potentiale for at mindske
sygefravær på grund af udbrændthed ved at fokusere på det psykiske
arbejdsmiljø.
Udbrændte faggrupper
Der er store forskelle på graden af udbrændthed blandt forskellige
faggrupper. De mest udbrændte i undersøgelsen var jordemødre,
hjemmehjælpere i hovedstadsområdet og fængselsbetjente. Mindst udbrændte
var ledere og andre overordnede.
Metode
Afhandlingen er baseret på AMI’s forskningsprojekt PUMA. I løbet af seks år
har 2000 personer besvaret spørgeskemaer tre gange i alt. Spørgeskemaet
indeholder en lang række spørgsmål om arbejdsmiljø, helbred, personlige og
familiemæssige forhold.
Arbejdspladser, der har deltaget:
- En socialforvaltning i en større provinskommune
- Et fængsel
- Døgninstitutioner for psykisk og fysisk udviklingshæmmede i et amt
- Sygehusafdelinger i et amt
- En hjemmepleje i hovedstadsområdet
- En hjemmepleje i provinsen
Alle ansatte på arbejdspladserne deltog i undersøgelsen – også de, der kun
i mindre omfang eller slet ikke havde kontakt med klienter. På den måde var
det muligt at undersøge, hvad kontakten med klienter betyder for graden af
udbrændthed. Resultaterne tager højde for personernes køn, alder,
uddannelse, jobfunktion samt en række forhold uden for arbejdslivet som
familieforhold og
livsstil.
Sådan måles udbrændthed
I forbindelse med PUMA-undersøgelsen har forskere på AMI udviklet et
særligt værktøj til måling af udbrændthed. Det hedder ”Copenhagen Burnout
Inventory” (CBI). Værktøjets styrke er, at det kan bruges på alle grupper –
også grupper, der ikke arbejder med klienter. Værktøjet kan måle tre typer
af udbrændthed:
- Udbrændthed relateret til klientarbejde
- Arbejdsrelateret udbrændthed
– Personlig udbrændthed
Hvis du vil vide mere
Ph.d-afhandlingen har titlen: Burnout in Human Service Work – Causes and
Consequences. Results of 3-years of follow- up of the PUMA study among
human service workers in Denmark. Den er udarbejdet af læge Marianne
Borritz. Afhandlingen består af fire artikler, der alle er offentliggjort i
videnskabelige tidsskrifter, og en sammenfatning. Du kan downloade
afhandlingen på www.arbejdsmiljoforskning.dk/puma.
Her kan du også få referencer til artiklerne, mere information om forskning
i udbrændthed, PUMA-undersøgelsen og måleværktøjet CBI.
Yderligere information
Marianne Borritz har stået for PUMA-undersøgelsen sammen med Tage
Søndergård Kristensen og Ole Mikkelsen.
