Et nyt faktaark fra NFA giver en let oversigt over resultater og konklusioner fra den største undersøgelse af arbejdsmiljøet i ældreplejen nogensinde. Resultaterne blev offentliggjort den 28. marts i år. Emnerne er: Ressourcer og kvalitet i arbejdet – ledelseskvalitet – det fysiske arbejdsmiljø – sygefravær – fastholdelse – rekruttering – unge SOSU’er – de nyuddannede – indvandrere – vold og trusler.
Det nye faktaark omtaler de vigtigste resultater og konklusioner fra i alt tolv rapporter og en overbliksrapport om arbejdsmiljøet i ældreplejen. I alt har ca. 10.000 medarbejdere og 5.700 nyuddannede SOSU'er besvaret en lang række spørgsmål om derers arbejdsmiljø. Resultaterne viser, at udfordringerne og problemerne er store og krævende, men at der også findes eksempler på et godt arbejdsmiljø og den gode arbejdsplads.
Download faktaark nr. 32.
Se oversigten over de tolv rapporter og overbliksrapporten.
Viden udnyttes i seks interventionsprojekter
Den store viden fra undersøgelsen i ældreplejen anvendes nu i seks interventionsprojekter, som undersøger virkningen af konkrete løsninger og handlingsmuligheder ude på arbejdspladserne. De seks projekter drejer sig om:
-
Ledelseskvalitet og lederudvikling i lokale netværk.
-
Nedsættelse af sygefravær gennem en kombination af ergonomisk tilpasning af arbejdspladsen og individuel rehabilitering.
-
Fastholdelse af seniormedarbejdere.
-
Øget medarbejderindflydelse på planlægningen af arbejdstiderne.
-
Forbedrede arbejdspladsvurderingsforløb (APV).
-
Ledelsesstil og teamorganisering.
NFA’s forskere er i samarbejde med en række kommuner i gang med det store arbejde med at gennemføre projekterne, og de første resultater og anbefalinger ventes at ligge klar i slutningen af 2008.
Læs fakta om de seks interventionsprojekter.
Kontaktperson: Seniorforsker og projektkoordinator Nils Fallentin, 39 16 53 47 eller nif@arbejdsmiljoforskning.dk
Ønsker du at abonnere på NFA’s faktaark, NY FORSKNING, kan du sende en mail med både din e-mail og –postadresse til ibl@vfa.dk