Travlhed, ensformigt arbejde, få udviklingsmuligheder, lav indflydelse på arbejdet er nogle af de faktorer, der kan være medvirkende til stress.
I en undersøgelse af danske lønmodtageres
psykiske arbejdsmiljø 2005 - den såkaldte 3-dækker har Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbejdet en liste over
stressniveauet i 56 jobbgrupper. Grupperne med lav stress er nogle ret
tilfældige grupper uden tydelige fælles kendetegn som afspejler, at der er
mange veje til stres.
I 1980´erne gjorde Karaseks "Job
Strain-model", op med den opfattelse, at stress kun var et
direktør-problem. I dag ved man, at samlebåndsarbejdere,
rengøringsassistenter, kasseassistenter, buschauffører og andre jobs med
lav social status tilhører jobgrupper, hvor risikoen for stress og
stressbetingede sygdomme er størst. Det er alle jobs med høje krav til de
ansatte om f.eks. højt tempo, stor arbejdsmængde, men til gengæld med har
lav indflydelse på arbejdsliv og opgaver.
Siden er der sket to ting: For det første har der været en kraftig vækst i
velfærdssamfundet, hvilket har givet et stort antal ansatte i social-,
sundheds- og uddannelsessektoren. Disse mennesker har oplevet en række
delvist nye stressorer i arbejdet så som besværlige klienter, høje
emotionelle krav, rollekonflikter, uklare kvalitative krav, uendelig
arbejdsmængde, (trusler om) vold og store interpersonelle konflikter. Og
for det andet har vi nu set en vækst i antallet af ansatte med grænseløst
arbejde. Disse mennesker har uklare eller uendelige krav, stor
arbejdsmængde og mange deadlines kombineret med manglende rolleklarhed og
en række interpersonelle problemer.
Man kan kategoiserer årsagerne til stress i tre dele:
De tre hovedproblemer i forhold til stress:
-
De "traditionelle" problemer: Tempo, ensformigt arbejde, lav
indflydelse, få udviklingsmuligheder. (Slagteriarbejdere, syersker,
kasseassistenter, chauffører, rengøring).
-
Problemer med klientarbejde: Uklare krav, stort arbejdspres,
følelsesmæssige krav, konflikter, vold, chikane, vanskelige
klienter.(Socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere,
sosuassistenter).
-
Det grænseløse arbejde: Uendelige krav, uklar grænse til fritiden,
familie-arbejde problemer, manglende forudsigelighed,individualisering af
krav og løsninger. (IT, medier, reklamer,
management, dele af den offentlige sektor).
Se listen for de 56 jobgrupper i hvordan i forhold til
dimensionen stress.
Se Videncenter for Arbejdsmiljø tema om stress