SIF: Hver tiende dansker føler sig ofte stresset

01-02-2007
Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) viser, at hver tiende dansker føler sig ofte stresset. SIF's undersøgelse bekræfter dermed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) tal for alvorligt stressramte danskere på 10-12 pct.

Statens Institut for Folkesundhed er netop udkommet med nye tal fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SOSY). Her har de stillet spørgsmålet: "Føler De Dem stresset i Deres dagligdag" med mulighed for at svare: "Ja, ofte", "Ja, af og til", "Nej /næsten aldrig", "Ved ikke". Hertil svarer 8,7 pct., at de ofte føler sig stresset, 33,5 pct. at de af og til føler sig stresset og 57,6 pct. siger nej. Næsten ingen svarer "ved ikke".
 
I de seneste ugers debat om stress er det af NFA, blevet sagt, at 10-12 pct. af danskere i arbejde føler sig stressede så hyppigt, at det kan være et alvorligt problem. De tal er på niveau med de knap 9 pct. i SIF’s undersøgelse, der svarer, at de ofte er stressede. SIF resultater omfatter hele befolkningen - også de 65-årige eller derover, hvor kun en ganske lille andel føler sig stresset.
 
SIF har over årrække stillet det samme spørgsmål og på samme måde i alle deres undersøgelser. Derfor er det muligt at følge udviklingen over tid. Andelen der ofte følger sig stresset er steget jævnt fra 1987 (5,8 pct.) og til 2005 (8,7 pct.). Andelen, der ofte føler sig stresset i dagligdagen er steget blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper under 65 år, men er uændret for de 65-årige eller derover.
 
Læs mere om tallene på http://www.si-folkesundhed.dk/

10-01-2008
Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518