Individuelle arbejdsmetoder årsag til
varierende belastning
Plejere anvender forskellige teknikker til samme type forflytning.
Derudover udnytter de i forskellig grad patientens egne ressourcer eller
simple hjælpemidler. Der er derfor stor forskel på, hvordan selv uddannede
SOSU-medarbejdere foretager en bestemt forflytning. ”Plejernes individuelle
arbejdsmetoder er en væsentlig del af årsagen til, at de har meget
forskellige belastning af ryggen. Patientens vægt og handicap betyder langt
mindre for plejerens belastning”, fortæller seniorforsker Jørgen Skotte fra
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø som er en af forskerne bag
projektet om patientforflytning.
Forflytninger i seng belaster meget
Resultaterne fra projektet om patientforflytning viser, at de fleste
forflytninger i seng er højrisikoopgaver. Ved en meget stor del af disse
forflytninger belaster plejerne ryggen så meget, at det overskrider en ofte
anvendt risikogrænse på 3.400 Newton (anbefaling fra det amerikanske
forskningsinstitut National Institute for Occupational Safety and Health).
Der er derfor god grund til at begrænse plejernes belastning ved disse
forflytninger – fx ved at begrænse de manuelle løft mest muligt og stille
velegnede hjælpemidler til rådighed.
6 typer forflytninger undersøgt
Forskerne undersøgte 6 typer af forflytninger i seng, som normalt bliver
udført af en enkelt plejer. Det drejer sig om:
-
vendinger
-
flytning sideværts
-
hovedgærde op
-
halvt liggende til siddende
-
siddende til liggende
-
flytning op
Vendingen var den eneste type forflytning, hvor belastning af plejernes ryg
konsekvent var under 3.400 N. Ved de 5 andre typer forflytninger var
belastningen over 3.400 N i 19-51 % af forflytningerne. Derudover var der
stor forskel på belastningen ved flere typer af forflytning.
Videoklip viser bedre metoder til forflytninger i seng
Erfaringerne fra projektet om patientforflytning er samlet i en
række videoklip, som er tilgængelige på internettet. Videoklippene viser
både en mindre hensigtsmæssig og den mest hensigtsmæssige forflytning for
hver af de 6 typer af forflytninger, forskerne har undersøgt. Man kan se
den belastning, ryggen bliver udsat for, under hele forflytningen.
Eksemplerne bekræfter de velkendte principper for forflytning. Belastningen
er mindst, hvis man:
-
undgår at løfte
-
bruger hjælpemidler som henholdsvis mindsker eller øger friktionen
-
opdeler forflytningen i etaper
-
beder patienten om at hjælpe til i den udstrækning han/hun kan
Ny viden kan bruges til risikovurdering
”Man kan blandt andet anvende videoklippene ved efter- og videreuddannelse
af plejepersonale. Derudover er de gode som oplæg til diskussion af
risikovurdering, inddragelse af patientressourcer og brug af hjælpemidler
på sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor man foretager
patientforflytninger”, slutter Jørgen Skotte.
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker
Jørgen Skotte, NFA, tlf. 3916 5301, jhs@arbejdsmiljoforskning.dk.
Læs hele rapporten og se de enkelte videoklip
Patientforflytninger i seng. Af Jørgen Skotte & Nils
Fallentin, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA) 2008; 18 s.
Videoklip af patientforflytninger i seng på NFA's netsted.
