Seniorforsker Karen Albertsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er ugens ekspert på godtarbejde.dk.
I den næste uges tid stiller kampagnesitet godtarbejde.dk skarpt på skæve arbejdstider. Årsagen er blandt andet at vores arbejdstid flyder mere og mere, også inden for jobtyper, hvor man indtil nu har haft en nogenlunde fast arbejdsdag fra 8 til 16.
Karen Albertsen fra NFA forsker i arbejdstid og livskvalitet. Hun ved derfor en masse om, hvordan fx skæve arbejdstider og grænseløst arbejde påvirker vores familie og fritid. På godtarbejde.dk svarer Karen Albertsen på spørgsmål om skæve arbejdstider og privatliv.
DR2 har også fokus på arbejdstid i denne uges udsendelse om arbejdsmiljø, som sendes søndag den 24. februar kl. 19.00.
På www.godtarbejde.dk kan du bl.a. læse om Ugens emne, få gode råd samt møde både eksperterne og manden på gaden.
Yderligere oplysninger om arbejdstider: seniorforsker Karen Albertsen, NFA.
Yderligere oplysninger om kampagnen: Specialkonsulent Brian Knudsen bkn@vfa.dk eller webredaktør Line Hviid, begge fra Videncenter for Arbejdsmiljø.