Godstransportchauffører kommer til skade ved af- og pålæsning

Man anser almindeligvis godstransportchaufførers træthed som en risikofaktor for trafiksikkerheden. Derimod er der ikke rettet så meget opmærksomhed mod godstransportchaufførers egen risiko for arbejdsskader. Ifølge Arbejdstilsynet er godstransportbranchen ellers en af de brancher, hvor antallet af anmeldte arbejdsskader i de seneste år er steget.

De nye forskningsresultater er lavet på baggrund af en analyse af de anmeldte arbejdsskader. Resultaterne viser, at over 90 pct. af arbejdsskaderne blandt godstransportchauffører sker, mens lastbilen holder stille ved af- og pålæsning. Man skal huske på, at gods, der transporteres af lastbiler, kan veje op til flere tons pr. lastbil, og at det i mange tilfælde er chaufføren, der står for både at samle og læsse godset på et sted og læsse af ved aflevering ude hos kunden.

Netop her er der mange risici for chaufføren for at komme ud for en arbejdsulykke. Der kan være op- eller nedstigning fra høje områder, fx fra lastbilens førerhus, bagsmæklift eller ramper, behandling af tungt gods, bevægelse på forhøjede, ujævne eller glatte områder eller bevægelse med tunge genstande i hurtig bevægelse, fx fra trucks eller interntransportvogne.

Resultaterne af forskningen viser, at arbejdsulykker blandt godstransportchauffører fordeler sig således:

• fald fra højde (22,3 pct.)
• overbelastning (14,2 pct.)
• at de blev klemt i, af eller under genstande (12,6 pct.)
• kollision med genstande (12,0 pct.)
• at de snublede eller trådte forkert (10,6 pct.)
• at de blev ramt af faldene genstande (9,0 pct.)

Forstrækning/forvridning er den hyppigste (41,9 pct.) arbejdsskade, som godstransportchauffører pådrager sig under selve af- og pålæsningen,, og knoglebrud, der betragtes som en alvorlig skade, er den anden hyppigste skadetype (20,7 pct.).

Forstrækning/forvridning skyldtes:

• overbelastning (31,3 pct.),
• at de snublede eller trådte forkert (22,5 pct.), og
• fald fra højde (20,9 pct.).

Knoglebrudene skyldtes:

• fald fra højde (37,3 pct.),
• klemt i, af eller under genstande (21,1 pct.),
• faldene genstande (13,4 pct.),
• kollision med genstande (11,5 pct.).

Disse resultater tyder ifølge forskerne på, at der er et klart behov for en forebyggende indsats af arbejdsulykker blandt godstransportchauffører i Danmark. Det kan ske ved at forbedre deres fysiske arbejdsmiljø de steder, hvor de samler og læsser på og dér, hvor de læsser af ved aflevering af godset. For at gøre en sådan indsats, er det nødvendigt at inddrage både godstransportchaufførernes arbejdsgivere og deres kunder.

Læs artiklen:

Shibuya H, Cleal B & Mikkelsen KL 2008. Work injuries among drivers in the goods-transport branch in Denmark. American Journal of Industrial Medicine. DOI10.1002/ajim.20568. Offentliggjort i Wiley InterScience.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Hitomi Shibuya, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.