Formålet er at begrænse nedslidning og
arbejdsulykker
Satspuljepuljeprojektet om indvandrere i rengøringsbranchen (SPIR) har som
overordnet formål at begrænse nedslidning og arbejdsulykker blandt ansatte
i rengøringsbranchen. Projektet fokuserer på praktiske metoder og
redskaber, der effektivt kan øge indvandreres viden om risici i arbejdet.
Mange af de indvandrere, der bliver ansat i rengøringsbranchen, har pga.
sprog- og kulturforskelle vanskeligt ved at få et godt kendskab til sikre
og sunde arbejdsrutiner.
To interventionsprojekter præsenteres på formidlingsmødet
Indledningsvis har satspuljeprojektet om indvandrere i rengøringsbranchen
(SPIR) identificeret en række relevante tiltag til at introducere og
oplære indvandrere til arbejdet i rengøringsbranchen. Seks af disse tiltag
blev fulgt af antropologer i projektets første fase. På baggrund af den
viden, der er indsamlet samt kontakt til branchen har forskerne bag SPIR
iværksat interventioner.
En af disse interventioner er AMU-kurser i rengøringsteknik med
mulighed for tolkning til henholdsvis tyrkisk og thai samt et blandet
hold med dobbeltlærer. I undersøgelsen giver rengøringsassistenter med
indvandrerbaggrund udtryk for, at de får større udbytte af kurset, når
der er mulighed for tolkning.
Den anden er en igangværende intervention blandt rengøringspersonale på
en skole, hvor der var fokus på at forbedre trivslen samt det psykiske
og fysiske arbejdsmiljø for skolens rengøringspersonale.
Målgruppe for formidlingsmødet
Målgruppen er arbejdsmiljøprofessionelle, ledere, fagforeninger og andre
der har tilknytning til rengøringsbranchen.
Tid: Torsdag d. 18. juni – kl. 13-16.
Sted: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
NFA, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø. I auditoriet.
Program for formidlingsmødet
Kl.
13.00-13.30
Seniorforsker og projektleder Mari-Ann Flyvholm, NFA
præsenterer ”Satspuljeprojekt om indvandrere i rengøringsbranchen”.
Kl. 13.30-14.00
Forskningsassistent Kirsten Hviid, NFA fortæller om
globaliseringens konsekvenser for udviklingen i indvandrergrupper på det
danske arbejdsmarked.
Kl. 14.00-14.15
Kaffepause
Kl. 14.15-15.00
Forskningsassistent Flemming Wridt Jensen, NFA,
præsenterer resultater fra delprojektet ”Undersøgelse af AMU-kursus i
rengøringsteknik”.
Kl. 15.00-15.30
Forskningsassistent Louise Hardman Smith,
NFA, fremlægger det igangværende delprojekt ”Gør en forskel”.
Kl.
15.30-16.00
Afsluttende spørgsmål og diskussion.
Tilmelding til de to formidlingsmødet om
indvandrere i rengøringsbranchen.
Deltagelse er gratis. Tilmelding skal ske inden den 17.
juni 2009 på tilmeld@arbejdsmiljoforskning.dk. Skriv venligst ”Indvandrere i
rengøringsbranchen” i emnefeltet i mailen. Husk at angive dit navn, titel
og organisation eller arbejdsplads. Hvis mødet bliver overtegnet, vil det
straks blive angivet her på siden.
Læs mere om satspuljeprojektet
'Indvandrere i rengøringsbranchen (SPIR).
Yderligere oplysninger:
Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm.