Lav stress på arbejdet kan være en hjælp til rygestop

03-02-2009
I et interview med seniorforsker Laura Punnett fra USA pointerer hun, at det er vigtigt at fokusere på sammenhængen mellem fx rygning og manglende motion og menneskers oplevelse af stress på arbejdspladsen. Laura Punnett kommer fra The Centre for the Promotion of Health in the New England Workplace, USA, og besøgte i januar Det Nationale Forsknings­center for Arbejdsmiljø, NFA.

Arbejde og sundhed er nært forbundet

Sundhedsfremme handler ikke kun om at hjælpe folk med at holde op med at ryge, spise sundt eller dyrke mere motion. Den nyeste videnskabelige litteratur viser, at der er en tæt sammenhæng mellem ansattes­ sundhedstilstand og deres oplevelse af stress på arbejdspladsen. Seniorforsker Laura Punnett fra The Centre for the Promotion of Health in the New England Workplace, CPH-NEW forklarer:

"Jo mere stress du har på arbejdet, des mere sand­synligt er det at du ryger, des mindre sandsynligt er det at du dyrker motion i fri­ti­den osv. Så det er nærmest umuligt at forbedre den adfærd hvis man ikke ser på den mulige påvirkning fra stress på jobbet.”
Arbejdsmiljø del af plejeres helbredsvilkår
Laura Punnett leder et videnskabeligt projekt om fysisk og psykisk helbred blandt plejeper­so­nalet på et plejehjem i det østlige USA. Projektet er baseret på den seneste videnskabelige litteratur der pe­ger på at måden, man opfatter stress på arbejdet, er en af de mange risikofaktorer for an­sattes helbredsvilkår. Hun forklarer:
"Når plejepersonalet tænker bredt på deres sund­hedsbehov, inkluderer de en lang række af emner vedrørende deres daglige arbejde som fx organisatoriske faktorer, kommunikation inden for organisationen, hvem der kan tage be­slut­ninger, arbejdsplanlægning og overarbejde. Så de har faktisk organisatoriske aspekter med i betragtning som en mu­lig fo­rhindring for at kunne forbedre deres sundhed. Det betyder, at ændringer på arbejds­plads en er en naturlig del af sundhedsfremme.”
Tværfaglig tilgang i videnskab og praksiser nødvendigt
Både ny videnskabelig litteratur og foreløbige resultater fra det igangværende projekt på plejehjem i New England peger på, at det er nødvendigt med en mere tværfaglig tilgang fra både for­skere og praktikere, når det handler om arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Det kræver at afstanden mellem dem, både hvad angår viden og kultur, bliver mindre. CPH-NEW og deres videnskabelige projekt er et af de første forsøg på at gøre det.

Kombination af arbejdsmiljø og sundhedsfremme
The Centre for the Promotion of Health in the New England Workplace (CPH-NEW) blev grundlagt i 2006 af U.S. National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH) (svarer til en kombination af NFA og Arbejdstilsynet). Det er et forsker-til-praktiker samarbejde igangsat af forskere fra the University of Massachusetts Lowell og the University of Connecticut. Det overordnede for­mål er at undersøge flere forskellige tiltag til at kombinere arbejdsmiljø med sundheds­fremme.

Dansk forskningsprojekt om forebyggende interventioner mod nedslidning
Laura Punnett besøgte København i slutningen af januar som medlem af et internationalt eks­pertpanel, der er knyttet til forskningsprojektet FINALE om forebyggende interventioner mod nedslidning på arbejdspladsen. Projektet ledes af forskere fra NFA. Laura Punnett forklarer:
"Projektet omhandler et lignende emne men benytter andre metoder. Motivation af medarbejderne er fx en del af begge projekter. Det er interessant for mig at følge projektet tæt og kunne sammenligne de forskellige tilgange. Samtidig får jeg mulighed for at lære mere om sundhedsfremme.”
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Laura Punnett, CPH-NEW, laura_punnett@uml.edu
CPH-NEW, http://www.uml.edu/centers/cph-new/
Artiklen Integrating health protection and health promotion at the workplace bragt i GOHNET No. 14, 2007/2008 side 22

Yderligere oplysninger om NFA’s FINALE-projekt
Professor Karen Søgaard, Syddansk Universitet, ksogaard@health.sdu.dk
Forsker Andreas Holtermann, NFA, aho@arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere om FINALE - Forebyggende intervention mod nedslidning på arbejdspladsen for langsigtet effekt

04-02-2009
Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518