Mobning medfører søvnproblemer, symptomer på stress og paradoksalt nok både øget sygefravær og sygenærvær. I alt 3.363 medarbejdere på 60 arbejdspladser har svaret på en række spørgsmål om mobning, negativ adfærd, helbred, følelser mv. De mange konklusioner er resultatet af et hovedprojekt og fem delprojekter, som er beskrevet og samlet i en rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, udgiver i dag.
Forskningsrapport om mobning og negative
handlinger på arbejdspladsen – udvalgte resultater
Rapporten er skrevet på baggrund af et treårigt forskningsprojekt, som er
gennemført i et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø og Sociologisk Institut ved Københavns Universitet samt
konsulentfirmaet CRECEA. Forskningsprojektets resultater viser
bl.a.:
79,5 pct. havde oplevet en eller flere arbejdsrelaterede, negative
handlinger mindst engang imellem.
33 pct. havde oplevet en eller flere personrettede, negative
handlinger mindst engang imellem.
Mobbede oplevede flere søvnproblemer, dårligere søvnkvalitet,
dårligere selvvurderet helbred, flere somatiske stresssymptomer
sammenlignet med en referencegruppe. Vidner til mobning oplevede de
samme konsekvenser i forhold til referencegruppe – dog i mindre grad
end de mobbede.
Hyppig udsættelse for mobning hang sammen med en lavere koncentration
af kortisol i spyt (lavere energiniveau) sammenlignet med dem, der ikke
var udsat for mobning, og dem der kun var udsat for mobning 'af og
til'.
De, der blev mobbet ’månedligt’ eller ’af og til’, havde 61 pct. flere
sygedage end de ikke-mobbede.
De, der blev mobbet ’ugentligt’ eller ’dagligt’, havde mere end dobbelt
så mange dage, hvor de alligevel valgte at gå på arbejde, selvom
de var syge (selvrapporteret sygenærvær), end de ikke-mobbede.
Opfølgningsundersøgelsen blandt personalet i ældreplejen et år
efter viste en øget risiko for sygefravær blandt medarbejdere, som blev
mobbet engang imellem.
Negative handlinger er for første gang undersøgt på danske
arbejdspladser
”Negative handlinger kan føre til mobning og chikane og har ikke før
været undersøgt i et dansk forskningsprojekt. Det er opsigtvækkende, at
vore resultater viser, at næsten 80 procent af medarbejderne på de 60
arbejdspladser, vi har undersøgt, har oplevet negative handlinger. Den
hyppigste og værste personrettede handling var at få sine meninger og
synspunkter ignoreret”, siger Annie Høgh, projektleder og tidligere
seniorforsker på NFA, nu lektor ved Københavns Universitet.
Forskningsprojektet ’Mobning og chikane på arbejdspladsen’
NFA’s treårige forskningsprojekt om mobning og chikane på arbejdspladsen
omfatter et hovedprojekt og fem delprojekter:
Hovedprojektet ’Arbejdspladsundersøgelsen’ – spørgeskemaundersøgelse på
60 arbejdspladser.
’Sociale interaktioner, følelser og mobning’ – interviewstudie.
’Organisationskultur og konflikter’ – deltagende observation.
’Fysiologiske effekter af mobning’ – fysiologisk studie.
’Forebyggelse af mobning og konflikter’ – interventionsstudie.
’Udbredelse og sygefravær’ – dataanalyser.
Læs NFA-faktaark nr. 44:
’Mobning og negative handlinger har alvorlige konsekvenser’. Faktaarket
opsummerer kort en række udvalgte resultater og konklusioner.
Læs rapporten '
Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen' (pdf-udgave).
Projektet er støttet afArbejdsmiljøforskningsfonden
Forskningsprojektet
’Mobning og chikane på arbejdspladsen’ blev financieret af
Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Yderligere oplysninger
Lektor Annie Høgh, Københavns Universitet, Annie.Hogh@psy.ku.dk
(projektleder og tidligere seniorforsker ved NFA) eller
seniorforsker Åse Marie Hansen, NFA.