Nyt projekt om sociale faktorer i arbejdsmiljøet og brug af psykofarmaka

13-11-2009
Har det at "arbejde med mennesker" eller at få social støtte fra kolleger eller ledelse betydning for, om man udvikler psykiske lidelser som fx angst og depressive lidelser, der kræver behandling? Det skal et nyt ph.d.-projekt om sociale faktorer i arbejdsmiljøet og brug af psykofarmaka belyse. Projektet gennemføres på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, blandt andet i samarbejde med svenske forskere.

Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø muligvis forbundet med depression

Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø har været forbundet med udvikling af depression i en række studier. Mange af studierne har imidlertid benyttet selvrapporterede data fra de ansatte til måling af både arbejdsmiljø og depression, og dette kan føre til ”falske” sammenhænge. Desuden er der ikke tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøets betydning for udviklingen af andre psykiske lidelser end depression, som fx angstlidelser.

Ikke-selvrapporteret mål for effekten

Ph.d.-projektet ’Sociale arbejdsmiljøfaktorer og psykofarmakabrug’ undersøger sammenhængene mellem en række sociale faktorer i arbejdsmiljøet og udvikling af behandlingskrævende depressioner og angstlidelser. Der benyttes et ikke-selvrapporteret mål (brug af antidepressiv- angstdæmpende- og søvnmedicin) som udfald. Derved undgås det metodeproblem, som en række tidligere studier med samme problematik har været underlagt.

Ph.d.-projektet om effekten af sociale faktorer i arbejdsmiljøet undersøger fem hypoteser

  1. Ansatte, der ”arbejder med mennesker”, har en højere risiko for psykiske helbredsproblemer end ansatte, der beskæftiger sig med andre typer af arbejde.
  2. Denne forøgede risiko skyldes særlige forhold ved arbejdet ”med mennesker”, herunder arbejdets følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og øget risiko for at blive udsat for vold og trusler.
  3. Problematiske faktorer for samarbejdet på arbejdspladsen, fx dårlig ledelse, lav forudsigelighed, ringe social støtte samt lav social kapital, forøger risikoen for psykiske helbredsproblemer.
  4. Effekten af at arbejde med mennesker på det psykiske helbred er større ved en høj grad af negative samarbejdsfaktorer på arbejdspladsen og mindre ved en høj grad af positive samarbejdsfaktorer på arbejdspladsen.
  5. Sammenhængen mellem psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet og psykiske lidelser viser samme mønstre, uanset om de undersøges i en dansk eller en svensk repræsentativ arbejdsmiljøkohorte.

Svenske samarbejdspartnere

Samarbejdet mellem det danske ph.d.-projekt og svenske forskere fra Stressforskningsinstituttet går ud på at foretage analyser, der sammenligner betydningen af bestemte faktorer i arbejdsmiljøet for udviklingen af psykiske lidelser i henholdsvis Danmark og Sverige.

Arbejdsmiljøforskningsfonden finansierer

Ph.d.-projektet ’ Sociale arbejdsmiljøfaktorer og psykofarmakabrug’ startede 1. juli 2009 og forventes afsluttet 30. juni 2012. Projektet er et delprojekt under hovedprojektet ’Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred, som finansieres af midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Ida E.H. Madsen, NFA

13-11-2009
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518