Har det at "arbejde med mennesker" eller at få social støtte fra kolleger eller ledelse betydning for, om man udvikler psykiske lidelser som fx angst og depressive lidelser, der kræver behandling? Det skal et nyt ph.d.-projekt om sociale faktorer i arbejdsmiljøet og brug af psykofarmaka belyse. Projektet gennemføres på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, blandt andet i samarbejde med svenske forskere.
Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø
muligvis forbundet med depression
Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø har været forbundet med udvikling af
depression i en række studier. Mange af studierne har imidlertid benyttet
selvrapporterede data fra de ansatte til måling af både arbejdsmiljø og
depression, og dette kan føre til ”falske” sammenhænge. Desuden er der ikke
tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøets betydning for udviklingen af andre
psykiske lidelser end depression, som fx angstlidelser.
Ikke-selvrapporteret mål for effekten
Ph.d.-projektet ’Sociale arbejdsmiljøfaktorer og psykofarmakabrug’
undersøger sammenhængene mellem en række sociale faktorer i arbejdsmiljøet
og udvikling af behandlingskrævende depressioner og angstlidelser. Der
benyttes et ikke-selvrapporteret mål (brug af antidepressiv- angstdæmpende-
og søvnmedicin) som udfald. Derved undgås det metodeproblem, som en række
tidligere studier med samme problematik har været underlagt.
Ph.d.-projektet om effekten af sociale faktorer i arbejdsmiljøet
undersøger fem hypoteser
Ansatte, der ”arbejder med mennesker”, har en højere risiko for
psykiske helbredsproblemer end ansatte, der beskæftiger sig med andre
typer af arbejde.
Denne forøgede risiko skyldes særlige forhold ved arbejdet ”med
mennesker”, herunder arbejdets følelsesmæssige krav, krav om at skjule
følelser og øget risiko for at blive udsat for vold og trusler.
Problematiske faktorer for samarbejdet på arbejdspladsen, fx dårlig
ledelse, lav forudsigelighed, ringe social støtte samt lav social
kapital, forøger risikoen for psykiske helbredsproblemer.
Effekten af at arbejde med mennesker på det psykiske helbred er større
ved en høj grad af negative samarbejdsfaktorer på arbejdspladsen og
mindre ved en høj grad af positive samarbejdsfaktorer på
arbejdspladsen.
Sammenhængen mellem psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet og psykiske
lidelser viser samme mønstre, uanset om de undersøges i en dansk eller
en svensk repræsentativ arbejdsmiljøkohorte.
Svenske samarbejdspartnere
Samarbejdet mellem det danske ph.d.-projekt og svenske forskere fra
Stressforskningsinstituttet går ud på at foretage analyser, der
sammenligner betydningen af bestemte faktorer i arbejdsmiljøet for
udviklingen af psykiske lidelser i henholdsvis Danmark og Sverige.
Arbejdsmiljøforskningsfonden finansierer
Ph.d.-projektet ’
Sociale arbejdsmiljøfaktorer og psykofarmakabrug’ startede 1. juli 2009
og forventes afsluttet 30. juni 2012. Projektet er et delprojekt under
hovedprojektet ’Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred,
som finansieres af midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Yderligere oplysninger
Ph.d.-studerende Ida E.H. Madsen, NFA