Pioner i arbejdsmiljømetoder besøger Danmark

15-09-2009
Hvordan kan man som forsker observere konkrete arbejdsforhold frem for at bruge spørgeskemaer? Det vil Senior Lecturer Birgit Greiner fra University College of Cork, Irland tale om, når hun i morgen gæster Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Foredraget holdes onsdag den 16. september 2009 kl. 13:00-14:30 og har titlen ”Observational measures of psychosocial work environment stressors”.

Pioner inden for psykosocialt arbejdsmiljø

Birgit Greiner er en pioner inden for arbejdet med at måle psykosocialt arbejdsmiljø med metoder, hvor man observerer konkrete arbejdsforhold. Det er normalt ikke let at måle det psykosociale arbejdsmiljø, og i de fleste tilfælde gør man det ved selvrapportering ved hjælp af spørgeskemaer. Fordelene ved spørgeskemaer er, at man kan indsamle data fra mange mennesker, men svarene afspejler ofte mere end det man vil undersøge. Det kan både være den enkeltes opfattelse af arbejdsmiljøet og af egne individuelle kognitive og emotionelle processer. Det er derfor vigtigt at tænke på alternative metoder, der kan supplere disse spørgeskemaer. Det kan fx være metoder, der måler arbejdsmiljøet gennem observationer.

Konkrete forhold skal observeres

Det er forskelligt, hvilke konkrete arbejdsforhold forskerne ønsker at observere. I et studie af buschauffører, kan man fx undersøge om der er ting, der forstyrrer udsynet, barrierer på vejen, som gør kørslen besværlig eller tidspres.

International erfaring

Birgit Greiner har udviklet metoder og arbejdet med at måle arbejdsmiljø gennem observationer blandt andet i tyske studier i 1980’erne, i San Francisco Bus Driver Study ved University of California, Berkeley og i det britiske Whitehall II studie, der har undersøgt en stor gruppe offentligt ansattes arbejdsmiljø. I dag er hun Senior Lecturer ved Department of Epidemiology and Public Health ved University College of Cork i Irland. Her er hun også Academic Director for et Master of Science Programme i Occupational Health, I præsentationen vil hun give et overblik over sin forskningserfaring med de forskningsmetoder, der observerer faktorer, som har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø.

Birgit Greiners videnskabelige artikler – eksempler

Birgit Greiner har publiceret en lang række videnskabelige artikler, men gode eksempler på hendes forskning kan man fx finde i følgende artikler: 

  • Griffin JM, Greiner BA, Stansfeld SA, Marmot M. The effect of self-reported and observed job conditions on depression and anxiety symptoms: a comparison of theoretical models. J Occup Health Psychol 2007;12(4):334-349.
  • Greiner BA, Krause N. Observational stress factors and musculoskeletal disorders in urban transit operators. J Occup Health Psychol 2006;11(1):38-51.
  • Greiner BA, Krause N, Ragland D, Fisher JM. Occupational stressors and hypertension: a multi-method study using observer-based job analysis and self-reports in urban transit operators. Soc Sci Med 2004;59(5):1081-1094.

Yderligere oplysninger

Professor Reiner Rugulies, NFA.

16-09-2009
Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518