Dårligt helbred plager 60 procent af stuepigerne på hoteller i Las Vegas. Samtidig oplever 50 procent en dårlig balance mellem indsatsen på arbejde og belønning i form af løn, muligheder på jobbet mv. Det viser en undersøgelse af forskere fra University of California og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Resultaterne er offentliggjort i American Journal of Industrial Medicine. Et projekt på NFA ser på indvandrere i rengøringsbranchen i Danmark.
Dårligt helbred ses sammen med ubalance mellem indsats og belønning
Stuepiger i Las Vegas har markant dårligere helbred end kvinder generelt i USA. Blandt stuepigerne har latinamerikanerne det dårligste helbred, mens de hvide amerikanerne har det bedste helbred. Stuepiger, der oplevede dårlig balance mellem indsats og belønning, var også blandt dem med det dårligste helbred. Studiet kan dog ikke vurdere årsagen til sammenhængen. Men man ved, at de to faktorer hver for sig er forbundet med kroniske sygdomme og tidlig død, og forfatterne opfordrer til at forbedre forholdene.
Indvandreres arbejdsmiljø i Danmark undersøges
Et forskningsprojekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, fokuserer på indvandrere i rengøringsbranchen og deres arbejdsmiljø. Læs mere om projektet ”Mindre nedslidning på rengøringsområdet - Satspuljeprojekt om indvandrere i rengøringsbranchen - SPIR”.
Læs det engelske resume af artiklen ” Effort-reward imbalance at work and self-rated health of Las Vegas hotel room cleaners” og find referencen.
Se listen over andre videnskabelige artikler af forskere fra NFA.
Kontakt
Professor Reiner Rugulies, NFA – om den videnskabelige undersøgelse af stuepiger i Las Vegas.
Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, NFA – om det danske projekt med indvandrere i rengøringsbranchen.