Fysisk og psykisk velbefindende under uddannelsen er afgørende for om nyuddannede SOSU'er arbejder i ældreplejen to år efter endt uddannelse eller ej. Resultaterne bygger blandt andet på spørgeskemasvar fra ca. 6.300 nyuddannede SOSU'er, som blev færdige med uddannelsen i 2004. Undersøgelserne er udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, og resultaterne er offentliggjort i to artikler i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Public Health.
Knap 60 procent af de nyuddannede blev i ældreplejen
Kun 59 pct. af alle nyuddannede SOSU’er fra årgang 2004 arbejdede i ældreplejen to år efter endt uddannelse. Resten var:
- ansat i den øvrige social- og sundhedssektor (13 pct.)
- ansat i andre sektorer (7 pct.)
- under uddannelse (12 pct.)
- ude af arbejdsmarkedet (5 pct.)
- ansat i uspecificerede vikartjenester (ca. 4 pct.).
En del af dem, som videreuddanner sig til SOSU-assistenter, kan forventes at vende tilbage til ældreplejen på et senere tidspunkt. Alligevel ser frafaldet fra ældreplejen ud til at være stort.
Psykisk velbefindende er risikofaktor for senere frafald
Både et dårligt og et mindre dårligt psykisk velbefindende under uddannelsen er risikofaktorer for ikke at arbejde i ældreplejen to år efter uddannelse. Hvis man sammenligner nyuddannede med et godt psykisk velbefindende med nyuddannede med et dårligt og et mindre dårligt psykisk velbefindende, finder man en overrisiko på henholdsvis
- 60 pct. (dårligt velbefindende) og 48 pct. (mindre dårligt) for at være ude arbejdsmarkedet to år efter endt uddannelse.
- 66 pct. (dårligt velbefindende) og 40 pct. (mindre dårligt velbefindende) for at være i en helt anden sektor to år efter endt uddannelse.
Nedsat funktion og besvær i lænderyggen er risikofaktorer for senere frafald
Funktionsnedsættelse og besvær i lænderyggen over længere tid i løbet af uddannelsen er risikofaktorer for ikke at arbejde i ældreplejen to år efter endt uddannelse. Hvis man sammenligner med nyuddannede uden funktionsnedsættelse og lænderygbesvær, viser resultaterne en forhøjet risiko på henholdsvis
- 47 pct. (funktionsnedsættelse) og 67 pct.(lænderygbesvær) for at være ude af arbejdsmarkedet to år efter endt uddannelse.
- 53 pct. (funktionsnedsættelse) og 57 pct. (lænderygbesvær) for at være i en helt anden sektor to år efter endt uddannelse.
Til gengæld blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem fysisk kapacitet (muskelstyrke og bevægelighed) ved uddannelsens afslutning i 2004 og frafald fra ældreplejen to år senere.
Hvad er funktionsnedsættelse?
Funktionsnedsættelse drejer sig om, at man på et tidspunkt indenfor de seneste 12 måneder ikke har kunnet udføre sine daglige gøremål i eller udenfor hjemmet på grund af besvær i lænderyggen.
Læs de videnskabelige artikler
Psychological well-being as a predictor of dropout among recently qualified Danish eldercare workers. Hanne Giver, Anne Faber, Harald Hannerz, Jesper Strøyer, Reiner Rugulies. Scandinavian Journal of Public Health.
Are low back pain and low physical capacity risk indicators for dropout among recently qualified eldercare workers? A two-year follow-up study. Anne Faber, Hanne Giver, Jesper Strøyer, Harald Hannerz, Scandinavian Journal of Public Health.
Læs andre videnskabelige artikler fra NFA.
Yderligere oplysninger: Hanne Giver og Anne Faber Hansen, begge akademiske medarbejdere ved NFA.
