Arbejdsmigranters løn- og arbejdsforhold er i fokus, når AT og NFA i samarbejde med Nordisk Ministerråd afholder konferencen ’Arbejdsmigranters arbejdsmiljø og -vilkår i Norden’. Det sker den 24. november 2010 i Eigtveds Pakhus i København. Tilmelding senest den 1. november.
Baggrund for konferencen
Inden for overskuelig fremtid kommer vi til at mangle arbejdskraft i de nordiske lande, og derfor er der øget fokus på at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. I den sammenhæng er det nødvendigt at se på de forhold, vi tilbyder migranter, fx løn, arbejdsforhold og ansættelsesforhold. Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd sætter fokus på dette på konferencen ’Arbejdsmigranters arbejdsmiljø og -vilkår i Norden’.
Indlæg på konferencen
- Repræsentanter fra en nordisk projektgruppe fremlægger resultater fra en kortlægning af viden om udenlandsk arbejdskraft og arbejdsmigranters arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
- Repræsentanter fra de nordiske arbejdstilsyn og arbejdsmarkedets parter i Danmark præsenterer initiativer for at forbedre arbejdsmigranters vilkår.
- Der vil desuden være et oplæg på vegne af Europakommissionen.
Læs mere om dette i invitationen og det foreløbige program.
Målgruppe for konferencen
Konferencen er målrettet forskere, myndighedspersoner og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter fra de nordiske lande, men andre er også velkomne.
Arrangør, tid, sted og sidste frist for tilmelding
-
Arrangør: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arrangerer konferencen i samarbejde med Nordisk Ministerråd.
-
Tid og sted: Den 24. november 2010 kl. 9.30-16.00 i Eigtveds Pakhus i København.
-
Tilmelding: Sendes til konference@at.dk senest den 1. november. Oplys venligst navn, titel, organisation og telefonnummer. Det er gratis at deltage.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, NFA, tlf. 3916 5280, maf@arbejdsmiljoforskning.dk