Milde depressive symptomer øger risiko for langt sygefravær

17-12-2010
Milde depressive symptomer øger risikoen for, at medarbejdere bliver langtidssygemeldt. Risikoen er dog ikke så stor som ved mere alvorlige depressive symptomer og depression. Forskere har påvist, at risikoen stiger med graden af depressive symptomer.

Kvinder i ældreplejen undersøgt

Klinisk depression og alvorlige depressive symptomer forøger risikoen for sygefravær og førtidspension. Det er allerede kendt viden. En undersøgelse blandt kvindelige medarbejdere i ældreplejen i Danmark viser, at også mildere depressive symptomer øger risikoen for sygefravær. Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, COWI A/S og Københavns Universitet.

Risiko stiger med graden af depression

Risikoen for langvarigt sygefravær stiger med graden af depressive symptomer. Forskerne kunne påvise en øget risiko selv ved milde depressive symptomer, der normalt ikke fører til diagnosen depression. Har medarbejderen sværere symptomer på depression stiger risikoen for langvarigt sygefravær yderligere.

Læs forfatternes danske resumé af den videnskabelige artikel: Milde depressive symptomer øger risiko for langt sygefravær.

Læs det engelske resume af artiklen Clinical and non-clinical depressive symptoms and risk of long-term sickness absence among female employees in the Danish eldercare sector. Journal of Affective Disorders, 2010.

Se listen over andre videnskabelige artikler af forskere fra NFA.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Pernille U. Hjarsbech, NFA og professor Reiner Rugulies, NFA

 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518