Nyt projekt om hårdt fysisk arbejde og dårlig kondition

01-09-2010
Hårdt fysisk arbejde øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, mens fysisk aktivitet i fritiden virker beskyttende. Det er ny viden. Spørgsmålet er hvorfor. Et nyt forskningsprojekt vil forsøge at finde svaret. I projektet analyseres tallene fra fire meget store databaser. Samtidig får en gruppe kvindelige rengøringsassistenter tilbudt motion, og forskerne vil måle effekten på deres blodtryk, kolesterol og andre parametre knyttet til hjerte-kar-sygdom.

Hypotese om belastning af kredsløbet

Høje fysiske krav i arbejdet øger belastningen på kredsløbet, og det giver på længere sigt hjerte-kar-sygdom. Det er forskernes hypotese.

- Vi undersøger, om fx typen af fysiske krav i arbejdet, arbejdstiden og personlige faktorer som fx kondition og livsstil kan påvirke effekten af den belastning, man udsættes for, når man har hårdt fysisk arbejde, forklarer seniorforsker Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Bedre kondi til rengøringsassistenter

Rengøringsassistenter går meget hver eneste dag og opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvor aktiv man bør være. Alligevel har de dårlig kondition og overhyppighed af hjerte-kar-sygdom. I projektet håber NFA’s forskere, at konditionstræning for kvindelige rengøringsassistenter kan mindske den relative belastning af kroppen, når de arbejder. Samtidig undersøger forskerne, hvordan træningen påvirker puls, blodtryk, kolesterol og andre faktorer, der er knyttet til hjerte-kar-sygdom.

Læs projektbeskrivelsen for ”Fysiske arbejdskrav og fitness – Betydning for hjerte-kar-sygdom”.

Yderligere oplysninger

Projektleder, seniorforsker Andreas Holtermann, NFA

01-09-2010
Kontakt: Andreas Holtermann
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518