Sundhedspersonale, lærere og pædagoger har større risiko for at få anti-depressiv medicin end ansatte, der ikke arbejder med mennesker. Følelsesmæssige krav i arbejdet kan være en del af forklaringen. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet har gennemført. Resultaterne er offentliggjort i Scandinavian Journal of Work Environment & Health.
Følelsesmæssige krav spiller en
rolle
SOSU-assistenter, sygeplejersker og andet sundhedspersonale har større
risiko for at få antidepressiv medicin, når man sammenligner med personer,
der ikke arbejder med mennesker. Den samme tendens ses for lærere og
pædagoger, dog er risikoen ikke så stor som sundhedspersonalets.
- Vores undersøgelse tyder på, at følelsesmæssige krav i arbejdet er en
medvirkende årsag til, at flere inden for disse faggrupper begynder på
antidepressiv medicin, siger ph.d.-studerende Ida Huitfeldt Madsen fra Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
5.000 danskere fulgt i seks år
Knap 5.000 danskere er med i undersøgelsen. De svarede i 2000 på en række
spørgsmål om deres arbejdsliv. Forskerne har herefter fulgt deltagerne
gennem lægemiddelregisteret i fem år.
Arbejde med mennesker giver flere hospitalsindlæggelser
Tidligere danske undersøgelser har vist, at personer, der arbejder med
mennesker, har større risiko for at blive indlagt på hospitalet med en
depression end andre. Undersøgelserne har dog ikke kunnet give et bud på
grunden til den større risiko, ligesom den ikke inkluderer personer, der
ikke indlægges på hospital.
Læs det engelske resume af artiklen ”
Person-related work and incident use of antidepressants: relations and
mediating factors from the Danish work environment cohort study” og
find referencen.
Se listen over
andre videnskabelige artikler af forskere fra NFA.
Kontakt
Ph.d.-studerende Ida Huitfeldt Madsen, NFA
