FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Virksomheder og samfund undervurderer arbejdsmiljøets økonomiske effekt

03-12-2010
Virksomheder kan få investeringen tre til ti gange igen, når de sætter penge i et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er baseret på resultater af arbejdsmiljøforskningen. Alligevel bliver der ikke gjort nok for at omsætte forskningsresultaterne til praksis. Det kom frem, da repræsentanter for arbejdsmiljøforskere, det politiske system, arbejdsmarkedets parter og virksomheder i Europa mødtes til PEROSH-seminaret “Research in Action” i EU-Parlamentet i Bruxelles.

Evidensbaseret viden om arbejdsmiljø skal være drivkraften

Arbejdsmiljøforskningen er ofte rettet mod en praktisk anvendelse. Alligevel anvendes den evidensbaserede viden om arbejdsmiljø ikke tilstrækkeligt som grundlag, når virksomheder vil forbedre arbejdsmiljøet på de europæiske arbejdspladser. Virksomheder og samfund undervurderer nemlig den økonomiske effekt af at overføre forskernes resultater om arbejdsmiljø til praksis i virksomhederne. Det kom frem ved forskerindlæg på PEROSH-seminaret ”Research in Action”, som fandt sted i Bruxelles den 25. november 2010.

Investeringer i et godt arbejdsmiljø er godt for bundlinjen

En velplanlagt og systematisk investering i et sikkert og sundt arbejdsmiljø kan give pengene tre til ti gange igen. Det skyldes, at investeringerne medfører øget produktivitet, reduktioner i pensionsomkostninger, lavere sygefravær og færre udgifter til sundhedspleje. Det er der masser af veldokumenterede undersøgelser, der viser sagde Guy Ahonen, forskningsprofessor ved det finske arbejdsmiljøinstitut, FIOH under hans indlæg på PEROSH-seminaret.

PEROSH-seminaret ”Research in Action” med NFA-deltagelse

Seminaret ’Research in Action’ var arrangeret af det europæiske forskningssamarbejde PEROSH som led i det belgiske EU-formandskab og dets fokus på arbejdsmiljø. På seminaret var der oplæg fra bl.a. European Trade Union Institute, Business Europe og EU-kommissionen samt eksperter fra PEROSH-institutionerne. Fra NFA deltog Glen Winzor med en præsentation af Det store TTA-projekt i udvalgte kommuner. Det store TTA-projekt er et eksempel på et projekt, som anvender forskningen i praksis, og som har et stort potentiale for både arbejdstagernes trivsel og samfundsøkonomien.

Yderligere oplysninger og kontakt til de udenlandske oplægsholdere

Per Jakobsen, chef for direktionssekretariatet på NFA, pej@arbejdsmiljoforskning.dk
Nele Roskams, PEROSH, nele.roskams@perosh.eu eller +32 2 643 44 62

Kontakt: Per Jakobsen
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her