FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Ny professor: Nødvendigt at videreudvikle evaluerings-metoder til måling af interventioner

06-05-2011
Interventioner til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø er interessante for danske virksomheder. Men virker de? Nye lettilgængelige evalueringsmetoder skal kunne opfange, hvad der går galt, så vi kan lære af vore fejl. Og så skal interventionsforskningen frem over også have fokus på virksomhedens ressourcer, ikke kun problemer. Det sagde professor Karina Nielsen bl.a. ved sin tiltrædelsesforelæsning på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Interventioner til forbedring af arbejdsmiljøet – virker de eller ej?

” Interventioner i virksomheder har fokus på at forbedre arbejdsmiljø, helbred og trivsel samt på at ændre den måde arbejdet er organiseret og lagt til rette på. Som arbejdsmiljøforskere har vi glæde af, at danske virksomheder viser stor interesse for at gennemføre interventioner i bedre arbejdsmiljø, men så skal vi også kunne evaluere indsatsen ordentlig. Vi skal kunne mere end blot at konkludere, at ”noget ikke virkede”. Hvorfor virkede det ikke? Modsat når interventionen har den ønskede virkning, skal vi også kunne sige, hvad der gør at de virker, ellers kan vi ikke generalisere. Og så skal vi udvikle evalueringsværktøjer som virksomheder selv kan bruge i deres arbejde med at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø.”

Sådan sagde professor Karina Nielsen ved sin tiltrædelsesforelæsning tirsdag den 3. maj 2011. Karina Nielsen er ”en ung lovende professor med mange forskerår foran sig” fremhævede NFA’s direktør Palle Ørbæk. Siden 2003 været hun været ansat på NFA og forsket i bl.a. team og ledelse og interventionsforskning. Fremover skal Karina Nielsen – sammen med professor Reiner Rugulies og professor Peter Hasle – udgøre et stærkt triangulært team, som skal drive forskningen på det psykosociale område.

Forskningens gyldne regel skal måske skrottes

”Den gyldne regel i forskningen er at bruge ”det randomiserede, kontrollerede forsøg” (dvs. tilfældig fordeling af personer i hhv. interventions-og kontrolgruppen, red.)  Men dette er ikke nødvendigvis vejen frem for komplekse interventioner på arbejdspladser. Det skyldes bl.a., at man er nødt til at randomisere på gruppeniveau for at undgå, at interventionen ”smitter af” på de personer, der er i kontrolgruppen. Desuden er virksomhederne ikke glade for at oprette kontrolgrupper, da de helst vil gennemføre forbedringer for alle i virksomheden og ikke kun for en begrænset del af medarbejdergruppen. Det hidtidige fokus på effekt snarere end proces, gør det desuden svært at overføre interventioner fra en virksomhed til en anden” sagde Karina Nielsen.

Interventionsstudier for bedre arbejdsmiljø skal gå i dybden

”I et studie gennemførte vi interventioner i to industrikantiner, men to andre industrielle kantiner fungerede som kontrolgrupper. Interventionen gik ud på at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø i form af social støtte, personlig udvikling og jobtilfredshed. Vi fandt overraskende at én interventionsgruppe og én kontrolgruppe oplevede forbedringer, mens den anden interventionsgruppe og kontrolgruppe begge oplevede én forværring. Men en nærmere undersøgelse af proces og kontekst viste, at aktiviteterne ikke var blevet gennemført i den interventionsgruppe, hvor der skete en forværring, bl.a. fordi der på samme tid var omstruktureringer. I den interventionsgruppe, hvor der skete forbedringer, havde man gennemført de planlagte aktiviteter for at forbedre arbejdsmiljøet. Den kontrolgruppe, der oplevede forbedringer, havde på eget initiativ gennemført lignende aktiviteter. Det er sådanne procesevalueringer, vi blandt andet skal udvikle i fremtidens interventionsforskning” forklarede Karina Nielsen.

Ressourcer frem for problemer

”Organisationer omstrukturerer hele tiden, så forandringer skal i højere grad inkorporeres i interventionsforskningen frem for at se på omstruktureringer og nedskæringer som noget, der fungerer som ”støj” i forsøget på at gennemføre arbejdsmiljøforbedringer. Vi skal udvikle interventionsmodeller der tager højde for et arbejdsmiljø, som konstant ændrer sig. Vi skal også fokusere på de ressourcer, der er på arbejdspladsen frem for kun på at kigge på problemerne. Og så skal vi udvikle lette evalueringsværktøj til brug for virksomheder”, sluttede Karina Nielsen.

Se Karina Nielsens PowerPoints fra forelæsningen ‘Organizational interventions: How can we evaluate their true effects?

Yderligere oplysninger: Professor Karina Nielsen, NFA.

 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version