FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Risikofaktor for hjertekarsygdom fundet i lunger på mus efter indånding af nanopartikler

19-08-2011
Indånding af titaniumdioxid nanopartikler fører til, at der dannes et såkaldt akutfase respons i lungerne på mus. Akutfase responset er en velkendt risikofaktor for hjertekarsygdomme, og det er ikke tidligere fundet i lungerne. Det er ny viden som er vigtig for bedre at forstå, hvorfor indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Kroppens alarmreaktion øger risiko for hjertekarsygdom

Akutfase responset er en velkendt alarmreaktion, som kroppen automatisk udløser, hvis den bliver udsat for en infektion, en operation mv. Akutfase responset øger risikoen for hjertekarsygdom, og mængden af akutfase proteiner i blodet kan forudsige risikoen for hjertekarsygdom.

Forventet akutfase respons udeblevet

Når mennesker eller dyr indånder partikler, får de inflammation i lungerne, som udløser et akutfase respons i leveren. Det er den teori, som forskere på dette forskningsområde indtil nu har arbejdet ud fra baseret på den eksisterende viden. Hidtil har de imidlertid ikke kunne påvise noget akutfase respons i leveren på mus, der havde indåndet titaniumdioxid nanopartikler.

Ny viden øger forståelsen af nanopartiklers effekt

Nye forskningsresultater viser, at akutfase responset fra indånding af titaniumdioxid nanopartikler sker i lungerne i stedet for i leveren. Det er vigtig viden, fordi forskere nu kan sammenligne forskellige partiklers evne til at udløse et akutfase respons. Det bliver dermed muligt at sammenligne, i hvor høj grad indånding af forskellige nanopartikler øger risikoen for hjertekarsygdomme. Den nye viden bidrager også til at øge forståelsen af de mekanismer, som fører til, at indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdom. Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Health Canada og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Læs artiklen

Læs det engelske resumé af artiklen ’Pulmonary response to surface-coated nanotitanium dioxide particles includes induction of acute phase response genes, inflammatory cascades, and changes in MicroRNAs: A toxicogenomic study'. Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet Environmental and Molecular Mutagenesis.

Læs andre videnskabelige artikler af forskere fra NFA.

Yderligere oplysninger

Professor Ulla Vogel, NFA, tlf. 3916 5227, ubv@arbejdsmiljoforskning.dk

 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her