FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Formidlingsmøder om forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i organisationer

22-11-2012
Hvordan arbejder man systematisk med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i en virksomhed? Og hvordan kan man inddrage medarbejderne bedst muligt? Forskere bag det flerårige interventionsprojekt 'PIOP' giver et bud på dette den 16. og 17. januar 2013 i henholdsvis Århus og København. Her præsenterer de projektets resultater sammen med medarbejdere fra Post Danmark, som fortæller om konkrete erfaringer med interventionen i projektet.

Hvad betyder PIOP - og hvad er essensen i projektet?

Medarbejderne bør systematisk inddrages i arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. Samtidig skal der fokus på opbakning fra ledelsen og kommunikation samt på de underliggende problemer i organisationen. Det er i korthed essensen i det projekt med titlen ’Participatorisk intervention fra et organisatorisk perspektiv – PIOP’, som nu er afsluttet. Projektets resultater fremlægges på to formidlingsmøder i januar 2013.

Participatoriske principper og kognitiv teori

PIOP-projektet er inspireret af den britiske Risk Management-metode. Den består af syv trin og bygger på såkaldte ’participatoriske (deltagerorienterede) principper’ og kognitiv teori. Sidstnævnte betyder blandt andet, at individet ikke kun ses som en person, der passivt udsættes for påvirkninger i arbejdsmiljøet, men som et menneske, som aktivt former sit eget arbejde i samspil med omgivelserne.

PostDanmark har deltaget i PIOP-projektet

495 medarbejdere og ledere fra PostDanmark medvirkede i projektet – heraf deltog ca. 35 medarbejdere i projektets styregrupper, hvor aktiviteterne i interventionen tog afsæt. På formidlingsmøderne vil deltagere fra styregrupperne og proceskonsulenten i projektet fortælle om deres erfaringer med PIOP-projektet, og hvad de mener, at projektet kan anvendes til i organisationen. 

Program for formidlingsmøderne

13.00-13.10 Velkomst ved professor Karina Nielsen, NFA.
13.10-13.40 Projektets design og interventionsaktiviteter ved
videnskabelig assistent Maria Stage, NFA.
14.10-14.30

Opdagelser og den videre rejse med PIOP – Erfaringer fra
projektet ved HR-sundheds- og arbejdsmiljøkonsulent
Charlotte V. Brauer, PostDanmark.

13.40-14.10 Erfaringer fra praksis med PIOP ved distributionsleder
Finn B. Thomsen og arbejdsmiljørepræsentant
Kim A. Thomsen, Post Danmark.
14.30-15.00 Kaffepause.
15.00-15.30 Projektets resultater: Proces og effekt ved
professor Karina Nielsen, NFA.
15.30-16.00 Diskussion og spørgsmål.

Tid og sted og tilmelding (vær tålmodig, det tager lidt tid at åbne blanketten)

  • I Aarhus: Onsdag den 16. januar 2013 i Studenterfondens Konferencecenter, Frederik Nielsensvej 2, bygning 1422, 8000 Aarhus C. Lokale: Preben Hornungsstuen.Tilmeld dig på denne elektroniske blanket til mødet i Aarhus.
  • I København: Torsdag den 17. januar 2013 på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Lersø Park allé 105, 2100 København Ø. Lokale: Auditoriet. Tilmeld dig på denne elektroniske blanket til mødet i København. Der er pr. 3. januar 2013 lukket for yderligere tilmelding, da mødet i København er overtegnet.

Læs mere om projektet

Projektet 'Participatorisk intervention fra et organisatorisk perspektiv – PIOP' er baggrunden for formidlingsmøderne.

Yderligere oplysninger

Professor Karina Nielsen, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her