Nyt stressforskningscenter inviterer til åbningsarrangement

17-01-2012
Hvordan defineres stress? Hvad er kroppens reaktioner? Hvilke mekanismer leder fra stress til sygdom? Og hvordan skal stress forebygges og behandles? Disse og andre spørgsmål om stress vil forskerne bag Københavns Stressforskningscenter gerne finde svar på. Det nye stressforskningscenter åbnes officielt ved et arrangement fredag den 20. januar på Københavns Universitet, hvor forskerne fra de tre institutioner, som står bag centret, fortæller om stress.

Mangel på dokumenteret viden om stress

”Stress er på mange måder et uudforsket område. Fx har forskere ikke en fælles definition af begrebet, og vi kender derfor heller ikke det reelle omfang af alvorlig stress i befolkningen. Vi håber, at en målrettet indsats over for stress på baggrund af dokumenteret viden, vil kunne reducere tab af livskvalitet, sygefravær, tidlige dødsfald og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet”, forklarer professor Reiner Rugulies, NFA. Han indgår sammen med lektor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet og Jens Peter Bonde, Bispebjerg Universitetshospital, i ledelsen af det nye stressforskningscenter.

Program for åbningen

  • 14.00: Velkomst ved Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
  • 14.10: Hvad er stress? Lektor Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
  • 14.20: Bliver man syg af stress? Professor Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Universitetshospital.
  • 14.35: Stress i arbejdslivet. Professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
  • 14.45: Forebyggelse og behandling af stress. Overlæge Bo Netterstrøm, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Universitetshospital.
  • 15.00: Reception.

Et stressforskningscenter af høj international standard

Københavns Stressforskningscenter har til formål at etablere et dansk stressforskningsmiljø af høj international standard. Forskerne bag centret vil arbejde med at:

  • afgrænse og definere begrebet stress 
  • forstå samspillet mellem stress og kroppens reaktioner på stress
  • belyse sammenhængen mellem stress og sygdom
  • forstå de mekanismer, der kan lede fra stress til sygdom
  • analysere de samfundsmæssige konsekvenser af stress
  • finde evidensbaserede metoder, som kan forebygge og behandle stress.

Tid, sted og tilmelding

  • Tid: Fredag den 20. januar kl. 14-16.
  • Sted: Københavns Universitet, Bispetorvet 1-3, 1167 København K., lokale BISP214 . 
  • Pris og tilmelding: Arrangementet er gratis, tilmelding ikke nødvendig, og alle er velkomne.

Tre institutioner bag stressforskningscentret

Københavns Stressforskningscenter er et tværinstitutionelt stressforskningssamarbejde mellem tre institutioner:

  • Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
  • Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg Universitetshospital.

Yderligere oplysninger

Kontakt: Reiner Rugulies
 
Nyheder om møder og forelæsninger

I forbindelse med relanceringen i januar 2011 nedlagde vi NFA's Kalenderfunktion. Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Du kan her se en liste over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger.

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518