FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Vold på jobbet eller høje følelsesmæssige krav i arbejdet øger risikoen for psykiske lidelser

18-10-2012
Medarbejdere, der er udsat for vold på arbejdspladsen, har større risiko for at begynde behandling med antidepressiv medicin end andre. Det samme gælder medarbejdere med høje følelsesmæssige krav i arbejdet som sundheds- og omsorgsarbejde, og i nogen grad undervisere og medarbejdere indenfor socialt arbejde. Det viser nogle af resultaterne i en ny ph.d.-afhandling, som forsker Ida E.H. Madsen, forsvarede på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Baggrund for ph.d.-studiet

Risikoen for at udvikle en depression er større for medarbejdere, som oplever høje psykologiske krav i arbejdet kombineret med en lav grad af kontrol. Det viser resultater af tidligere studier. Kun få studier har undersøgt om andre væsentlige arbejdsmiljøfaktorer og andre psykiske lidelser end depression har en indbyrdes sammenhæng. Der mangler især studier, hvor der samtidigt anvendes klinisk signifikante mål for psykisk helbred frem for selvrapporterede svar, dvs. svar indsamlet via spørgeskemaer.

Sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og psykofarmaka

Formålet med ph.d.-studiet var at undersøge

  • sammenhænge mellem sociale arbejdsmiljøfaktorer – som fx forholdet til kolleger, ledere og klienter – og en efterfølgende medicinsk behandling mod psykiske lidelser. Behandlingen kunne omfatte antidepressiv medicin, angstdæmpende medicin eller sovemedicin. Anvendelsen af disse former for medicin blev brugt som et mål for psykiske helbredsproblemer.
  • om det er muligt at generalisere ud fra resultaterne ved at undersøge, om sammenhænge mellem arbejdsmiljø og brugen af antidepressiv medicin er ens i Danmark og Sverige eller ej.

Resultater

  • Medarbejdere, der var udsat for vold på arbejdspladsen, havde større risiko end andre medarbejdere, for at blive behandlet med antidepressiv medicin. De havde derimod ikke større risiko for at få behandling med angstdæmpende medicin.
  • Medarbejdere med sundheds- og omsorgsarbejde og i nogen grad undervisere og medarbejdere indenfor socialt arbejde havde større risiko end andre medarbejdere for at komme i behandling med antidepressiv medicin. De havde derimod ikke større risiko for at få behandling med angstdæmpende medicin. Den forøgede antidepressive behandling kunne dog ikke fuldt ud forklares af, at de var udsat for særlige arbejdsmiljøfaktorer som ’høje følelsesmæssige krav’, ’krav om at skjule følelser’ og ’arbejdsrelateret vold’.
  • Kvindelige social- og sundhedsmedarbejdere (SOSUer) blev oftere behandlet med antidepressiv medicin end andre kvindelige medarbejdere – også før de påbegyndte omsorgsarbejdet, hvilket tyder på, at kvinder indenfor denne branche er særligt sårbare overfor psykiske lidelser. Den forøgede risiko sås dog ikke blandt SOSU’er, som var under 30 år, da blev færdige med deres uddannelse.
  • Følelsesmæssige krav i arbejdet havde en konsistent sammenhæng med en forøget risiko for antidepressiv behandling – både i Danmark og Sverige. Det var også tilfældet hos medarbejdere, som vurderede, at de havde god ledelse på arbejdet.

Spørgeskemasvar og registerdata blev anvendt

I ph.d.-studiet blev der anvendt selvrapporterede data om arbejdsmiljø fra fire danske spørgeskemaundersøgelser og én svensk. Disse data blev sammenkoblet med registerdata, som viste omfanget af receptpligtige medicinkøb.

Konklusion

  • Medarbejdere, der er udsat for vold på jobbet eller har høje følelsesmæssige krav i arbejdet, har større risiko for at begynde en behandling med antidepressiv medicin. Hvorvidt høje følelsesmæssige krav direkte forøger risikoen for psykiske lidelser er dog stadig uklart, især da forskerne ikke ved, hvad årsagen er til, at kvinder indenfor SOSU-branchen ser ud til at være særligt sårbare overfor psykiske lidelser, også inden de kom ind i branchen.
  • Medarbejdere med sundheds- og omsorgsarbejde, fx sygeplejersker og læger, socialt arbejde, som fx socialrådgivere, og i nogen grad uddannelsesarbejde, fx lærere, har en høj risiko for at udvikle psykiske lidelser. Sekundær forebyggelse, dvs. hurtig opsporing og behandling af sygdomme indenfor disse brancher, vil sandsynligvis kunne bidrage til at forebygge udviklingen og forværringen af psykiske lidelser blandt lønmodtagere i Danmark.

Download og læs hele ph.d.-afhandlingen

Madsen IEH (2012) Social Work Environment and Mental Health –An epidemiological study of interpersonal work environment factors as predictors of psychotropic treatment. PhD thesis.The National Research Center for the Working Environment and University of Copenhagen 

Læs mere 

Yderligere oplysninger

Forsker Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, NFA.

11-07-2014
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her