FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Formidlingsmøder om asbest og nanomaterialer

14-10-2013
Skader asbest i lave koncentrationer helbredet? Og påvirker udsættelse for kulstofnanorør helbredet? Det kan du høre mere om på to formidlingsmøder, som Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø afholder i henholdsvis Aarhus og København i november måned.

Forbud mod asbest

Asbest er i mange år blandt andet blevet brugt til isolering og brandsikring. Det består af naturlige, fiberformede mineraler, der er så små og tynde, at de kan trænge ind i kroppen. Indånder man asbest, risikerer man at udvikle lunge- eller lungehindekræft og ved længere tids udsættelse asbestose. Derfor blev det i 1980 forbudt at anvende asbest i Danmark.

 

Paralleller mellem asbest og kulstofnanorør

Kulstofnanorør er et nanomateriale, som har en form, der minder om asbest. Kulstofnanorør er lette og stærke og kan blandt andet forbedre produkters ydeevne og levetid. De anvendes blandt andet i materialer til møllevinger, flydele, sikkerhedshjelme og skudsikre veste, i sensorer og i forskellige former for materialer, der kan absorbere væske og gas. Nyere forskning på dyremodeller viser, at indånding af kulstofnanorør kan føre til en betændelsestilstand i lungerne, som er mistænkt for at kunne føre til udvikling af kræft. Reaktionen ligner den reaktion asbest giver. Kulstofnanorør udgør dermed et potentielt problem for ansattes helbred, som det er vigtigt at forebygge.

Få den nyeste viden om asbest og kulstofnanorør

På mødet bliver du opdateret med den nyeste viden om

  • sammenhængen mellem lave koncentrationer af asbest og lungekræft
  • nanomaterialer og mulige effekter på helbredet
  • mulige helbredsmæssige effekter af kulstofnanorør.

Målgruppen er fagpersoner, men alle er velkomne

Mødet henvender sig til forskere, arbejdsmedicinere og lungemedicinere, som interesserer sig for arbejdsbetingede sygdomme i lungerne samt til arbejdsmiljørådgivere, virksomheder, faglige organisationer, myndigheder og politikere, som beskæftiger sig med sanering af asbest, nanoteknologi og regulering af stoffer og partikler i arbejdsmiljøet. Andre interesserede er også velkomne.

Program for formidlingsmøderne

  • Velkomst og kort introduktion
    Af professor Ulla Vogel, Det National Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Kan lave koncentrationer af asbest give lungekræft?
    Den eksisterende viden om de helbredsmæssige effekter af at indånde asbest ved lave koncentrationer er sammenfattet i en ny rapport.
    Oplæg af overlæge David Sherson, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital
  • Hvordan kan nanomaterialer påvirke helbredet?
    Forskning på dyremodeller sandsynliggør, at nanomaterialer kan skade vores helbred, hvis vi får dem ned i lungerne. Det er derfor vigtigt at sikre, at de ikke findes som frie partikler i luften på arbejdspladsen. Oplæg af professor Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Hvad er risikoen ved at anvende kulstofnanorør?
    Ny forskning antyder, at kulstofnanorør starter de samme processer i kroppen som asbest, hvis de kommer ned i lungerne.
    Oplæg af post.doc. Petra Jackson, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tid, sted og tilmelding

Aarhus

København

  • Tid: Tirsdag den 26. november 2013 kl. 13.00-15.00.
  • Sted: Auditoriet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.
  • Tilmelding: Det er gratis at deltage. Tilmeld dig på denne elektroniske blanket til mødet i København – det tager lidt tid før den åbner, så vær tålmodig.
  • Frist for tilmelding: Tirsdag den 19. november 2013.

Yderligere oplysninger

Overlæge David Sherson, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, tlf. 2913 8047, david.sherson@rsyd.dk eller professor Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, tlf. 3916 5227, ubv@arbejdsmiljoforskning.dk

 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her