FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Mobning på arbejdspladsen giver søvnproblemer

28-05-2013
Medarbejdere, der blev udsat for mobning på arbejdspladsen, oplevede både ved undersøgelsens start og to år efter flere søvnproblemer end medarbejdere, der ikke blev udsat for mobning. Det viser resultater af en spørgeskemaundersøgelsen om psykosocial arbejdsmiljø og helbred blandt 3.382 beskæftigede i Danmark.

Er der en sammenhæng mellem mobning og søvnproblemer?

Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvad det betyder for søvnen, at blive udsat for mobning eller være vidne til mobning på arbejdspladsen over en tidsperiode på to år.

  • Hvad er søvnproblemer? Søvnproblemer kan være afbrudt søvn, problemer med at vågne og dårlig søvnkvalitet.
  • Hvad er mobning? Mobning er, når man regelmæssigt over længere tid bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger, som man ikke formår at håndtere eller forsvare sig imod.

Resultater ved undersøgelsens start og to år senere

3.382 beskæftigede – 67 procent kvinder og 33 procent mænd – svarede på et spørgeskema om deres psykosociale arbejdsmiljø og helbred. To år efter svarede 49 procent af disse personer igen på spørgeskemaet.

Ved undersøgelsens start viste resultaterne, at:

  • personer, som blev mobbet og personer, som var vidner til mobning, oplevede flere søvnproblemer end personer, som hverken blev mobbet eller var vidner til mobning,
  • personer, som hyppigt blev mobbet og personer, som hyppigt var vidner til mobning, oplevede flere søvnproblemer end personer, som blev mobbet af og til eller var vidner til mobning af og til.

To år senere viste resultaterne ved den opfølgende undersøgelse, at

  • personer, der blev mobbet af og til ved undersøgelsens start, stadig havde forhøjet risiko for at opleve søvnproblemer to år senere. Risikoen var dog mindre, når resultaterne blev justeret for forekomsten af søvnproblemer ved undersøgelsens start,
  • vidner til mobning ikke oplevede søvnproblemer to år senere.

Konklusion

Personer, der var udsat for mobning ved undersøgelsens start, oplevede flere søvnproblemer både ved undersøgelsens start og to år senere, end personer, der ikke var udsat for mobning. Det samme var ikke tilfældet for vidner til mobning, som udelukkende oplevede søvnproblemer ved undersøgelsens start, men ikke to år senere.

Læs om projektet bag artiklen

Læs om det afsluttede NFA-projekt ’Mobning og chikane på arbejdspladsen – udbredelse, risikofaktorer, konsekvenser, forebyggelse og rehabilitering’, som er baggrund for artiklen. 

Yderligere oplysninger

Professor Åse Marie Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og NFA.

Læs den videnskabelige artikel

Hansen AM, Hogh A, Garde AH and Persson R. Workplace bullying and sleep difficulties: a 2-year follow-up study. Int Arch Occup Environ Health, 2013. DOI:10.1007/s00420-013-0860-2

Læs om forebyggelse af mobning

Se materialet på Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagneside forebygmobning.dk


 

Kontakt: Åse Marie Hansen
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her