FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Sundhedstilbud rammer ikke altid medarbejdernes behov

09-12-2013
Sundhedstilbud på arbejdspladsen er til for at gøre medarbejderne sundere. Men tilbuddene skal ramme medarbejdernes behov, for ellers gør de ikke brug af dem. Særligt medarbejdere med usynlige skavanker er tilbøjelige til ikke at deltage aktivt i klassiske sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladserne. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mangel på sunde tilbud

En del arbejdspladser tilbyder adgang til motionsrum, rygestopkurser, fysioterapi, diætist-rådgivning eller lignende sundhedstiltag til medarbejderne. Men de sunde tilbud er ofte fraværende på arbejdspladser, som har en høj andel af medarbejdere med en usund livstil. Det viser tidligere udenlandske undersøgelser.

Netop de medarbejdere, der har mest brug for hjælp, får enten ikke et tilbud om sundhedsfremme – eller også gør de ikke brug af de tilbud, arbejdspladsen stiller til rådighed. Det viser en ny analyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fra Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2010 (NAK 2010), som flere end 10.000 danske arbejdstagere deltog i.

Rygere er meget synlige på danske arbejdspladser med rygeforbud. Det gør det nemmere for arbejdspladsen at tilbyde fx et rygestopkursus. Foto: Colourbox 

Tilbud rammer ikke målgruppen

Der er især mangel på de rette sundhedstilbud på arbejdspladser for medarbejdere med en usund livsstil eller medarbejdere, der selv vurderer deres helbred som ringe. De tilbud, der er, rammer simpelthen ikke målgruppen effektivt.

Forskerne har både set på sammenhængen mellem de individuelle faktorer, der har indflydelse på, hvor meget medarbejderne deltager i de sundhedsfremmende aktiviteter – og om arbejdspladserne overhovedet giver medarbejderne nogle sunde tilbud.

De medarbejdere, der har det største behov for sundhedstiltag, er typisk medarbejdere, der har et lavt selvvurderet helbred. Resultaterne peger på, at de ofte bliver forbigået på arbejdspladsen i forhold til sundhedsfremmende tilbud, og hvis arbejdspladsen har nogle sundhedstilbud, så er de tilbøjelige til ikke at bruge dem.

Synlige udfordringer får arbejdspladsen til at reagere

De åbenlyst synlige helbredsudfordringer, som fx overvægtige medarbejdere har, er nemme for arbejdsgiveren at reagere på. Så her kan arbejdspladsen iværksætte tilbud, der kan hjælpe medarbejderne fx om fysisk aktivitet eller en diætist.

Usynlige skavanker overses

Skavanker af både fysisk og psykisk karakter, der ikke er umiddelbart synlige for andre, er langt sværere at bemærke og handle på. Og netop i disse tilfælde er det vanskeligt at målrette sundhedstilbuddene til medarbejderne.

Ingen træning, men gerne en psykolog

De medarbejdere, der vurderer, at deres eget helbred er dårligt, bruger ikke de fysiske træningstilbud i særlig grad sammenlignet med medarbejdere, der har et højt selvvurderet helbred. Derimod tager de gerne imod tilbud om fx psykolog eller fysioterapi på arbejdspladsen.  Der er derfor noget, der tyder på, at klassiske sundhedsfremmende tilbud ikke rammer dem, der har det største behov.

En af forskerne bag analysen, forsker, ph.d. Marie Birk Jørgensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, uddyber:
”Folk er faktisk rigtig gode til selv at vurdere deres helbred. Det viser flere undersøgelser. Og når de vurderer deres helbred som dårligt, så har de også dokumenteret øget risiko for fx at udvikle kroniske sygdomme eller forskellige funktionsnedsættelser. Derfor er der brug for at gøre en ekstra indsats for mennesker med dårligt selvvurderet helbred.”

Læs den videnskabelige artikel

Marie Birk Jørgensen, Ebbe Villadsen, Hermann Burr, Ole Steen Mortensen, Andreas Holtermann. Does workplace health promotion in Denmark reach relevant target groups? Health Promotion International, 2013 [Epub ahead of print] http://dx.doi.org/10.1093/heapro/dat041

Artiklen er udarbejdet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Federal Institute for Occupational Safety and Health (BAuA) og Køge Hospital.

Se også Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 (NAK 2010).

Yderligere oplysninger

Forsker, ph.d. Marie Birk Jørgensen 

 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her