FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Udfordringen er farlige sømpistoler – ikke de unge håndværkere

11-09-2013
Sikre sømpistoler kan nedbringe antallet af arbejdsulykker markant. Det lyder let, men forskerne brugte ti år på at finde løsningen. I lang tid var fokus rettet mod de unge håndværkere, som kom til skade. Men det var fejlagtigt, konstaterer professor Hester Lipscomb, Duke University School of Medicin, USA, som har siddet i en ekspertgruppe bag en ny dansk rapport om forebyggelse af ulykker og netop har gæstet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sømpistoler kan gøres mere sikre, siger professor Hester Lipscomb fra USA

Professor Hester LipscombSømpistolen er et udbredt værktøj i byggebranchen, men mange håndværkere og bygningsarbejdere i USA kommer galt af sted med den på arbejdet. Især mange unge kommer til skade, fordi det er et enkelt og effektivt arbejdsredskab for dem at anvende, men ikke let at anvende på en sikker måde.

- Da det ofte var unge håndværere, der kom til skade fokuserede vi  i starten for ti år siden vores undersøgelser omkring de unges adfærd. Det viste sig at være fejlagtigt, da vi overså den komplekse virkelighed bag problemet. Løsningen lå et andet sted, fortæller professor Hester Lipscomb, Duke University School of Medicin, North Carolina, USA.

Antallet af ulykker faldt med 80 procent i et forsøg

Hester Lipscomb har i en årrække forsket i sikker brug af sømpistoler og i at nedbringe antallet af ulykker på farlige arbejdspladser. Hendes forskning viser, at det er sømpistolen, der skal gøres mere sikker, ikke medarbejderes adfærd. Men det er ikke sket endnu. Hester Lipscomb forklarer:

- For nogle år siden udførte jeg og mine forskerkolleger et forsøg, hvor vi ændrede aftrækkeren på sømpistolen, så den ikke var så farlig at bruge. Resultatet var, at antallet af ulykker med sømpistol faldt 80 procent. Alligevel har industrien ikke sat en mere sikker sømpistol i produktion. De siger, at det sinker arbejdet, så det er stadig den farlige sømpistol, som bruges på byggepladser og hos gør-det-selv-folket.

Sikkerhed er ikke et individuelt problem

Hvis en virksomhed vil nedbringe antallet af arbejdsulykker er det, ifølge Hester Lipscomb, vigtigt ikke at stirre sig blind på, hvad der forekommer åbenlyst. Ofte gemme der sig nemlig mere komplicerede sammenhænge bag en arbejdsulykke. Hester Lipscomb uddyber:

- Det er for simplet at fokusere på den enkelte medarbejders adfærd, og det virker overordnet set ikke. I stedet skal hele arbejdspladsen gøres mere sikker ved at se på den samlede gruppe af medarbejdere, arbejdsredskabernes funktion, hvilke farlige stoffer, de arbejder med og omstændigheder og relationer i og omkring arbejdet. Faldgruben i al forebyggelse er at anskue det som et individuelt problem. Spørg i stedet om, hvorfor medarbejderne gør det på den måde.

Hvem kommer til skade på arbejdet og hvorfor?

Epidemiologisk forskning i arbejdsskader er professor Hester Lipscomb’s område. Det omfatter populært sagt studiet af hvem, der kommer til skade på arbejdet og hvorfor. Forskningens tre vigtigste mål er at:

  • At forstå hvorfor medarbejdere kommer til skade på arbejdet
  • At forbygge arbejdsskader og deres følgevirkninger.
  • At evaluere indsatser, hvis mål er  at nedbringe skader.

Fokus er på, hvordan vi nedbringer flest ulykker

Svarene på, hvad der virker og hvad der ikke virker i ulykkesforebyggelsen bliver ikke fundet gennem én enkelt videnskabelig undersøgelse. Dokumenteret viden om god sikkerhed kræver ofte, som med sømpistolen, en række forskellige undersøgelser. Her er den nye danske NFA-rapport, hvor forskerne har indsamlet den videnskabelige litteratur på området et godt eksempel, siger Hester Lipscomb, som har siddet i den internationale ekspertgruppe bag projektet. Hun konkluderer:

- Resultaterne af gennemgangen af de mange artikler viser klart, at det nytter at forebygge – ikke med generelle oplysningskampagner, men ved at ændre arbejdets struktur, sikre omgivelserne, der arbejdes i og gøre arbejdsredskaber sikre. På den måde nedbringer vi flest arbejdsulykker i befolkningen som helhed. 

Læs den nye rapport om forebyggelse af ulykker

Hester Lipscomb var medlem af den internationale ekspertgruppen bag rapporten, som var financieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden:
Dyreborg J, Nielsen K, Kines P, Dziekanska A, Frydendall KB, Bengtsen E og Rasmussen K (2013). Review af ulykkesforebyggelsen – review af den eksisterende videnskabelige litteratur om effekten af forskellige typer tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker. 144 sider, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs mere om Hester Lipscomb og hendes forskning

Duke University School of Medicine hjemmeside.

professor Hester Lipscomp og kollegers hjemmeside om sikre sømpistoler.

Yderligere oplysninger

Hos hovedforfatteren på den danske review-rapport
Seniorforsker Johnny Dyreborg, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her