FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Lav eller moderat grad af indflydelse i arbejdet hænger sammen med smerter i lænderyggen

14-01-2014
Kvindelige medarbejdere i ældreplejen, som rapporterede en lav eller moderat grad af indflydelse i arbejdet, havde – sammenlignet med kvinder med en høj grad af indflydelse i arbejdet – en signifikant forøget risiko for langvarige smerter i lænderyggen. Resultatet gjaldt også, når der blev taget højde for medarbejdernes fysiske arbejdsbyrde og eventuelle depressive symptomer.

Muskel- og skeletbesvær er udbredt blandt medarbejdere i mange lande

Muskel-og skeletbesvær er udbredt blandt medarbejdere i mange vestlige lande. Det har konsekvenser for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet som helhed. Af den grund er der brug for mere viden om, hvad der forårsager muskel- og skeletbesværet hos forskellige jobgrupper. Det er baggrunden for studiet, som er udført af forskere fra bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejsmiljø.

Ondt i ryggen

Formålet med studiet var, at:

  • undersøge, om psykosociale forhold i arbejdsmiljøet har en sammenhæng med udviklingen af smerter i lænderyggen hos kvindelige medarbejdere i ældreplejen
  • undersøge, om sammenhængen også var til stede, når der blev taget højde for deltagernes fysiske arbejdsbyrde og depressive symptomer ved undersøgelsens start.

Lav eller moderat grad af indflydelse i arbejdet hænger sammen med smerter i lænderyggen

Resultater ved den følgende måling 1 ½ år efter undersøgelsens start:

  • Deltagere, der ved basismålingen oplevede høje følelsesmæssige krav, en høj eller moderat grad af rollekonflikter og lav eller moderat grad af indflydelse i arbejdet, havde en forøget risiko for at opleve smerter i lænderyggen mellem en og 30 dage ved den opfølgende måling. Det gjaldt også, når der blev taget højde for deltagernes alder, helbredsadfærd, anciennitet, jobgruppe og fysiske arbejdsbyrde.
  • Ingen af de ovenfor nævnte sammenhænge var statistisk signifikante, når der blev taget højde for deltagernes depressive symptomer. Med andre ord er det ikke sikkert, at de fundne sammenhænge er reelle eller skyldes målefejl, der kan tilskrives deltagernes mentale helbredstilstand.
  • Deltagere, der ved basismålingen oplevede lav eller moderat grad af indflydelse i arbejdet og høje følelsesmæssige krav, havde en forøget risiko for at opleve smerter i lænderyggen i mere end 30 dage ved opfølgningstidspunktet.
  • For deltagere, som oplevede en lav eller moderat grad af indflydelse i arbejdet, vedblev risikoen for besvær i lænderyggen med at være statistisk signifikant – også efter justering for deltagernes alder, helbredsadfærd, anciennitet, jobgruppe, fysisk arbejdsbyrde og depressive symptomer.

Metoden bag studiet

Forskerne undersøgte risikoen for at udvikle besvær i lænderyggen hos 1.537 kvindelige medarbejdere i ældreplejen. Medarbejderne havde ved basismålingen ikke havde haft besvær i lænderyggen i det forløbne år. Ved den følgende undersøgelse, som foregik mellem 18 og 22 måneder efter basismålingen, blev medarbejderne spurgt, om de havde haft

  • mellem 1 og 30 dages besvær i lænderyggen i løbet af det seneste år
  • mere end 30 dages besvær i lænderyggen i løbet af det seneste år.

Konklusion

De fleste undersøgte psykosociale forhold i arbejdsmiljøet havde i dette studie ikke en sammenhæng med risikoen for besvær i lænderyggen, når der blev justeret for deltagernes depressive symptomer. Undtagelsen var, at medarbejdere, der rapporterede om en lav eller moderat grad af indflydelse i arbejdet, stadigt havde en forøget risiko for at udvikle besvær i lænderyggen i mere end 30 dage – også når der blev justeret for deltagernes alder, helbredsadfærd, anciennitet, jobgruppe, fysisk arbejdsbyrde og depressive symptomer.

Fakta om undersøgelsen

  • Data til projektet stammer fra undersøgelsen ’SOSU – Arbejde i ældreplejen’.
  • Undersøgelsen er en del af projektet ’Positive tilstande i arbejdslivet’ som er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs den videnskabelige artikel

Clausen T, Andersen LL, Holtermann A, Jorgensen AFB, Birgit Aust, Reiner Rugulies. Do self-reported psychosocial working condition predict low back pain after adjustment for both physical work load and depressive symptoms? A prospective study among female eldercare workers. Occup. Environ. Med. 013;70:538–544.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Thomas Clausen, NFA.

Kontakt: Thomas Clausen
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her