FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Ny metode kan måle medarbejderes fysiske aktivitet over flere arbejdsdage

21-02-2014
Viden om medarbejderes fysiske aktivitet på arbejdet har hidtil primært bygget på, at medarbejderne selv har vurderet deres forskellige fysiske aktiviteter. Men undersøgelser viser, at det er svært selv at vurdere bevægelser og kropspositioner i løbet af et døgn. Forskere fra NFA har derfor udviklet en ny metode, der kan måle fysisk aktivitet og kropspositioner over flere døgn.
 

Selvvurdering kan være unøjagtig

Indtil for nylig har forskere været afhængige af, at deltagere i undersøgelser selv har vurderet, hvor fysisk aktive de har været over en given periode. Men disse selvvurderinger er ikke altid i overensstemmelse med realiteterne, viser en ny undersøgelse. Det er baggrunden for, at forskere fra NFA har udviklet en ny metode til at foretage målinger af fysisk aktivitet og kropsposition ved hjælp af bevægelsessensorer. 

Siddetid varierede mellem objektive og selv-rapporterede målinger

Over en 7 dages periode foretog forskerne en objektiv måling med bevægelsessensorer og samtidig bad de deltagerne om selv at vurdere, hvor meget tid de dagligt sad ned på arbejdet og i fritiden. Det viste sig, at der var store variationer i deltagernes egne vurderinger, når forskerne efterfølgende sammenlignede resultaterne med de objektive målinger.

Validering af ny metode

Forskerne har evalueret den nye metode til at måle fysisk aktivitet og kropsposition i flere studier. I et studie målte forskerne 17 kontoransattes fysiske aktivitet og kropsposition med bevægelsessensor. Her var fokus på at identificere almindelige fysiske hverdagsaktiviteter som at

  • sidde ned
  • stå
  • gå 
  • gå på trapper
  • løbe 
  • cykle

Succes med metoden

For alle aktiviteter lykkedes det ved hjælp af metoden at identificere aktiviteten med mere end 99 % nøjagtighed, og sensorens pålidelighed i rapportering af de fysiske aktiviteter lå på 99-100 % for alle på nær trappegang, som lå på 95 %.

Måling af foroverbøjning af overkrop og armbevægelser

I et andet studie testede forskerne, om metoden også var velegnet til at måle foroverbøjning af overkrop og armbevægelser i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver. Og også her var resultatet positivt.

”Det er nogle meget fine resultater, vi får. Det viser, at metoden er både pålidelig og nøjagtig. Da bevægelsessensoren er vandtæt, ledningsfri og ikke større end en tændstikæske, betyder det, at vi nu er i stand til at lave målinger over flere døgn. Og det er epokegørende for at få sikker viden på det ergonomiske område, som vi før har bygget på skøn”, siger professor Andreas Holtermann, NFA. 

Læs de videnskabelige artikler

Skotte J, Korshøj M, Kristiansen J, et al. Detection of physical activity types using triaxial accelerometers. Journal of Physical Activity & Health 2014;11(1):76-84.
http://dx.doi.org/10.1123/jpah.2011-0347

Lagersted-Olsen J, Korshøj M, Skotte J, et al. Comparison of objectively measured and self-reported time spent sitting [Epub ahead of print]. International Journal of Sports Medicine 2013.
http://dx.doi.org/10.1055/s-0033-1358467

Korshøj M, Skotte JH, Christiansen CS, et al. Validity of the Acti4 software using ActiGraph GT3X+accelerometer for recording of arm and upper body inclination in simulated work tasks [Epub ahead of print]. Ergonomics 2014.
http://dx.doi.org/10.1080/00140139.2013.869358

Læs mere om forskningsprojektet

Betydning af fysiske arbejdskrav for udvikling af muskelskeletbesvær.

Yderligere oplysninger

Professor Andreas Holtermann

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her