FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Gå-hjem-møde om måling og forebyggelse af hårdt fysisk arbejde

08-09-2015
Brug af bevægelsesmålere til at måle fysisk aktivitet på jobbet og fortolkning af resultaterne fra målerne. Det er emnet på gå-hjem-mødet torsdag den 8. oktober 2015 på NFA.

Af Kirsten Rydahl

Rengøring af ung medarbejder

Hidtil har man hovedsageligt anvendt spørgeskemaer til at indsamle viden om, hvilken betydning de fysiske krav i arbejdet har for medarbejdernes fysiske belastning. Denne form for selvrapporterede målinger er ofte behæftet med en vis usikkerhed. For at få tilstrækkeligt præcise oplysninger om de fysiske krav i arbejdet er man derfor nødt til at indsamle data ved hjælp af bevægelsesmålere (objektive målinger), som kan registrere præcist hvor meget en person fx står, går, står foroverbøjet eller sidder ned i løbet af en arbejdsdag.

To eksempler

På mødet vil forskere fra NFA præsenterer to projekter, hvor de har anvendt bevægelsesmålere til at få oplysninger om deltagernes fysiske aktivitet. I det ene projekt har forskerne sammenlignet oplysninger om fysisk aktivitet i arbejde fra spørgeskemaer og bevægelsesmålere. I det andet projekt har forskerne anvendt bevægelsesmålere til at evaluere, om det mindsker medarbejdernes risikofaktorer for hjertekarsygdom, hvis de konditionstræner.

Et oplæg om praktiske erfaringer med bevægelsesmålere vil lægge op til en diskussion af brugen af bevægelsesmålere til at måle fysisk aktivitet på jobbet og fortolkningen af resultaterne fra målerne ud.

Program

15.00 Velkomst og introduktion til dagens præsentationer
Professor Andreas Holtermann præsenterer de to oplægsholdere og de undersøgelser, de skal præsentere, samt introducerer bevægelsesmåleren. 
15.10 Arbejdskrav og fitness – resultater fra et 4 måneders forsøg med konditionstræning blandt rengøringsassistenter
Forsker Mette Korshøj præsenterer, hvordan konditionstræning påvirkede rengøringsassistenternes risiko for hjertekarsygdom ud fra målinger af deres pulsbelastning under arbejde, hvilepuls, blodtryk og grad af inflammation.
15.40 Er information fra spørgeskemaer om fysisk aktivitet nøjagtig og hvordan kan det bruges?
Forsker Nidhi Gupta præsenterer en sammenligning af information om fysisk aktivitet og siddetid fra spørgeskemaer og bevægelsesmålere. Og så viser hun, om man kan bruge statistiske modeller til at samstemme information om fysisk aktivitet og siddetid fra spørgeskemaer og bevægelsesmålere.
16.10

Praktiske erfaringer med objektive målinger
Konsulent i 3F Una Arnbjørn fortæller om praktiske erfaringer med objektive målinger af medarbejdere, som deltog i projekt om ulighed i sundhed. Nogle arbejdspladser fik mulighed for at medvirke i undersøgelser af fysiske udfordringer og belastninger i arbejdet. Resultaterne fik både betydning for medarbejderne, arbejdspladsen og 3F som fagforening.

16.40 Networking (kaffe og kage)

 

Tid, sted, og tilmelding

Yderligere oplysninger

Seniorkonsulent Paul-Anker Lund, NFA

14-09-2015
Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her