FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Pålidelige metoder til at måle luftbårne partiklers overfladeareal efterlyses

21-12-2015
De helbredsskadende effekter af at indånde partikler ser ud til delvist at afhænge af, hvor stort partiklernes samlede overfladeareal er. Men de eksisterende metoder til at måle partiklers overfladeareal i luftbåren støv giver forskellige resultater og er derfor upålidelige viser ny undersøgelse.

Foto: Colourbox 
Mangel på pålidelige målemetoder giver upræcise vurderinger af spredningen af partikler i arbejdsmiljøet. Foto: Colourbox

Af Kirsten Rydahl

Overfladearealet af de partikler, der kommer ned i lungerne, kan bruges til at forudsige nogle af de helbredsskadende effekter af indånding af partikler. Det viser resultaterne fra stadig flere undersøgelser af den biologiske reaktion på udsættelse for støv samt partikler fra luftforurening og tekniske (producerede) nanomaterialer. Der er derfor stor interesse i at kunne måle overfladearealet af luftbårne partikler i luften på arbejdspladser for eventuelt at kunne bruge denne måleenhed i nye grænseværdier i fremtiden i stedet for partiklernes massekoncentration (vægt). Overfladearealet er således også en relevant måleenhed for at kunne skalere støvningsindekset for pulverformige materialer.

- Hvis der er en sammenhæng mellem overfladearealet og de skadelige effekter, så vil oplysningerne om nanomaterialers overfladeareal gøre det muligt at lave en mere biologisk relevant vurdering af risikoen ved at blive udsat for nanomaterialer i arbejdsmiljøet, forklarer Marcus Levin, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Han er ansat som post doc på NFA/CleanTech og tidligere ph.d.-studerende ved Dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Sammenlignet resultater fra forskellige målemetoder

Der er flere måder og instrumenter til at måle luftbårne nanopartiklers overfladeareal. En gruppe forskere fra Dansk Center for Nanosikkerhed har derfor i samarbejde med et internationalt team undersøgt, hvor godt fire forskellige almindeligt anvendte real-time (direkte-visende) målemetoder stemmer overens. Det drejer sig om

  • to instrumenter, der måler størrelsen på partikler i luften – Fast Mobility Particle Sizer (FMPS), TSI model 3091 og Electrical Low Pressure Impactor (ELPI), Dekati
  • to monitorer, der måler overfladearealet af luftbårne partikler – Nanoparticle Surface Area Monitor, TSI model 3550 (NSAM) og Aerotrak 9000 (Aerotrak).

Apparaterne blev brugt til at måle overfladearealet af støvpartikler fra både fine pigmenter og nanomaterialer, som blev frembragt under en test med en roterende støvtromle. Til undersøgelsen udvalgte forskerne i alt syv forskellige pulvermaterialer med forskellig partikelstørrelse og kemisk sammensætning. Alle pulverne kan forekomme på arbejdspladser. Til sammenligning med støvmålingerne undersøgte forskerne apparaternes evne til at måle kondenserede aerosoler (runde væskedråber) i nanostørrelse fra et sprayprodukt.

Apparater måler forskelligt

- Resultaterne fra undersøgelsen viser, at det målte overfladeareal fra de fire apparater generelt varierer meget afhængigt af det konkrete pulver. Det er derfor ikke forsvarligt at sammenligne målinger fra disse apparater, forklarer Marcus Levin.

Resultaterne bekræfter og uddyber resultater fra flere tidligere undersøgelser, hvor forskere har konstateret forskellige problemer med at måle overfladearealet af luftbårne partikler. Fx viser det sig, at det er vanskeligt for apparaterne at måle overfladearealet korrekt på luftbårne partikler, der er klumpet sammen, så man skal kende partiklernes struktur på forhånd. Et andet problem er, at et af de anvendte apparater ikke kan måle størrelsen korrekt, hvis partiklerne er over 200 nm (se artikel 2 herunder).

En metode som standard

- Hvis myndighederne ønsker at anvende partiklers overfladeareal som en biologisk mere relevant parameter i reguleringen af nanomaterialer, er det nødvendigt enten at vælge én af de eksisterende målemetoder eller at udvikle en mere pålidelig metode til at udføre disse målinger. Kun på den måde vil man få sammenlignelige resultater fra forskellige målinger af støv med nanomaterialer og fine pulvere, siger Marcus Levin.

Læs de videnskabelige artikler

Læs Marcus Levins ph.d.-afhandling

Yderligere oplysninger

Post doc Marcus Levin, NFA/CleanTech og seniorforsker Keld Alstrup Jensen, NFA


14-01-2016
Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her