FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Gå-hjem-møde om psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen

19-02-2016
De nyeste forskningsresultater om psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer samt erfaringer fra en virksomhed præsenteres på et gå-hjem-møde på Det Nationale Forskningscenter den 29. marts kl. 15-17.

Succesfulde medarbejdere - foto: Colourbox

Gå-hjem-mødet handler bl.a. om, hvordan man både sikrer medarbejdernes trivsel og en effektiv drift på arbejdspladsen. Foto: Colourbox.

Af Hanna Sigga Madslund

På danske arbejdspladser er der stigende interesse for, hvad man kan gøre for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, så man både sikrer medarbejdernes trivsel og en effektiv drift på arbejdspladsen. Social kapital og forandringer på arbejdspladsen er derfor to temaer, der indtager en fremtrædende position i diskussionen af psykisk arbejdsmiljø i Danmark netop nu.

Spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer

Hvordan sikrer man en høj social kapital på arbejdspladsen og dermed bl.a. et godt samarbejde mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere på arbejdspladserne? Hvordan kan man på arbejdspladserne håndtere forandringer på en måde, så de får positive effekter og skaber så lidt usikkerhed blandt medarbejderne som muligt? Og hvilken betydning har den sociale kapital på arbejdspladsen for virksomhedernes muligheder for at gennemføre forandringer på en god måde?
Disse og andre spørgsmål vil blive besvaret i tre oplæg på årets første gå- hjem-møde på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. 

Program for gå-hjem-mødet den 29. marts 2016

15.00: Velkomst og introduktion til dagens præsentationer.

15.05: Seniorforsker Thomas Clausen fra NFA præsenterer den nyeste forskning om psykisk arbejdsmiljø og social kapital med særligt fokus på hans erfaringer med et igangværende interventionsprojekt om social kapital.

15.40: Forsker Johan Simonsen Abildgaard fra NFA præsenterer den nyeste forskning om sammenhængen mellem forandringer og psykisk arbejdsmiljø. Han vil desuden komme med anbefalinger fra litteraturen om, hvad man kan gøre for at skabe gode forandringer, som sikrer arbejdsmiljø og trivsel.

16.10: Mejeridirektør Klaus Jeppesen fra Holstebro Mejeri fremlægger erfaringer fra Holstebro Mejeri, som i de senere år har arbejdet systematisk med psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen.

16.40: Networking (kaffe og kage).

Tilmelding tid og sted

  • Tid: Tirsdag den 29. marts 2016 kl. 15.00-17.00. Mødet er overtegnet.
  • Tilmelding: Senest 25. marts 2016 via denne elektroniske tilmeldingsblanket. Mødet er overtegnet.

Tilmelding til ekstra gå-hjem-møde tirsdag den 19. april

  • Ekstra gå-hjem-møde: Tirsdag den 19. april 2016 kl. 15.00-17.00.
  • Sted: Auditoriet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.
  • Tilmelding til ekstra gå-hjem-møde med samme program: Du kan tilmelde dig til et ekstra møde med samme program den 19. april kl. 15.00-17.00 på denne elektroniske tilmeldingsblanket.

For interesserede, som bor for langt væk - mødet optages på video

  • Videooptagelse af mødet: For interesserede, som bor for langt væk til at deltage eller på anden måde er forhindret den dag, kan vi oplyse, at vi optager foredragene på video og lægger dem ud på NFA's hjemmesiden sammen med foredragsholdernes power points.

Yderligere oplysninger

Seniorkonsulent Paul-Anker Lund, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her