FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Ingen sikker viden om hormonforstyrrende stoffers effekt på mænds forplantningsevne

21-12-2016
Bliver mænds forplantningsevne påvirket af hormonforstyrrende stoffer, hvis de er udsatte som fostre? Svaret er, at det ved vi i virkeligheden meget lidt om. Det viser en gennemgang af eksisterende epidemiologiske undersøgelser på området.

Mand med spædbarn. Foto: Colourbox
Det er på nuværende tidspunkt umuligt at sige noget præcist om sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og mænds forplantningsevne. Foto Colourbox

Af Kirsten Rydahl

For første gang har en gruppe forskere systematisk gennemgået de undersøgelser, der er om sammenhængen mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer tidligt i livet (som foster og via amning) og mænds forplantningsevne (misdannede kønsorganer, dårlig sædkvalitet og testikelkræft).

Der er kun gennemført 21 undersøgelser af denne problemstilling, hvor der også er målt på udsættelse for stofferne. Undersøgelserne omhandler primært svært nedbrydelige organiske miljøgifte som DDE*, DDT*, PCB* og HCB*, der ikke længere anvendes i Danmark. Stofferne er på Stockholm-konventionens liste over miljøgifte (POP’er) fra 2001. Undersøgelserne tager ikke hensyn til, at nogle hormonforstyrrende stoffer kan modvirke hinanden.

* DDE – Diklordifenyldikloretylen, en metabolit af DDT – Diklordifenyltrikloretan, PCB – Polyklorerede bifenyler, HCB - Hexaklorbenzen

Udsættelse for udfasede miljøgifte

Resultaterne viser, at mænd, der blev udsat for DDE, DDT, PCB og HCB tidligt i livet, havde en lille forøget risiko for at få testikelkræft, blive født med ufuldstændigt udviklet urinrør eller blive født med kryptorkisme, hvor testiklerne ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Det var dog kun resultaterne for DDE, der var statistisk signifikante.

’Moderne’ hormonforstyrrende stoffer

Der er kun gennemført ganske få undersøgelser af sammenhængen mellem mænds forplantningsevne og tidlig udsættelse for de lettere nedbrydelige hormonforstyrrende stoffer, der stadig anvendes (fx ftalater og bisfenoler). Ingen af undersøgelserne fokuserer på udsættelser i arbejdsmiljøet, forskerne kunne derfor ikke undersøge denne problemstilling.
 
- Ud fra de eksisterende undersøgelser på mennesker kan man reelt set ikke vurdere, om påvirkninger fra hormonforstyrrende stoffer tidligt i livet kan forhindre mænd i at få børn på naturlig vis. Det siger Karin Sørig Hougaard, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og har været med til at gennemføre gennemgangen sammen med kolleger fra Danmark og Sverige.

Godt udgangspunkt for at vurdere problemets omfang

Gennemgangen omfatter så vidt forskerne ved alle de undersøgelser, der

  • er gennemført på mennesker
  • opfylder de strenge kvalitetskriterier, der var givet fra starten
  • er relevante for at vurdere sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og mænds forplantningsevne.

- Det er et udmærket udgangspunkt for at vurdere problemets omfang, men der er for få undersøgelser, så det er på nuværende tidspunkt umuligt at sige noget præcist om sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og mænds forplantningsevne, siger Karin Sørig Hougaard og fortsætter:

Vi kan både være udsat for hormonforstyrrende kemiske stoffer på arbejdet og når vi har fri. Men der er stort set kun undersøgelser af udsættelsen i fritiden, så resultaterne fra artiklen siger ikke noget om risikoen for udsatte arbejdstagere.

 

Hypotese stadig uafklaret for mennesker
For over 20 år siden fremsatte forskere for første gang hypotesen om, at påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer i fosterstadiet eller kort tid efter fødslen kan påvirke mænds forplantningsevne.

Hypotesen går på, at nogle af de hormonforstyrrende stoffer nedsætter eller afbryder de mandlige hormonale signaler i kroppen på drengebørn, mens de er under udvikling. Det kan forstyrre kønskirtlernes udvikling og funktion og dannesen af mandlige hormoner. Siden har mange undersøgelser på dyr bekræftet hypotesen.

Der er imidlertid et stort behov for at skabe overblik over og systematisk vurdere den eksisterende viden om emnet for mennesker. Det er nu sket med denne systematiske gennemgang af undersøgelser på mennesker.

- Vores gennemgang er baseret på få undersøgelser, som har meget høj kvalitet. Vi håber, at vores arbejde kan medvirke til at målrette fremtidige undersøgelser på dette felt, så vi kan få den nødvendige viden til at be- eller afkræfte hypotesen for mennesker, siger Karin Sørig Hougaard.

Samarbejde

Den systematiske gennemgang af viden på dette område er gennemført i samarbejde mellem følgende institutioner:

  • Bispebjerg Hospital (hovedforfatter)
  • Københavns Universitet
  • Lund Universitet, Sverige
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
  • Aarhus Universitet
  • Aarhus Universitetshospital.

Læs den videnskabelige artikel

Bonde JP, Flachs EM, Rimborg S, Glazer CH, Giwercman A, Ramlau-Hansen CH, Hougaard KS, Høyer BB, Hærvig KK, Petersen AB, Rylander L, Specht IO, Toft G & Bräuner EV. The epidemiologic evidence linking prenatal and postnatal exposure to endocrine disrupting chemicals with male reproductive disorders: a systematic review and meta-analysis. Human Reproduction Update 2016: pp 1-22. DOI: 10.1093/humupd/dmw036 [Epub ahead of print]

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Karin Sørig Hougaard, NFA og professor og ledende overlæge Jens Peter Bonde, Bispebjerg Hospital

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her