FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Nanopartikler på danske arbejdspladser

20-01-2016
Nanomaterialer bliver anvendt på danske arbejdspladser, og de kan udgøre et helbredsproblem i arbejdsmiljøet. Det slog forskere fra Dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fast på Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference.

Foto: Colourbox
Titaniumdioxid nanopartikler kan blandt andet anvendes som hvidt farvestof i maling.
Foto: Colourbox

Af Kirsten Rydahl

Der har altid været nanopartikler i arbejdsmiljøet, men nanoteknologien har medført, at nanopartikler nu bliver anvendt i en lang række forskellige produkter som fx kompositter, rengøringsprodukter, byggematerialer og kosmetik. Nanomaterialer bliver også anvendt i produktionen på danske virksomheder, men det er usikkert hvor og hvor meget.

- Det er heller ikke sikkert, at virksomhederne ved det selv, for produktbeskrivelserne for de pulvere, som virksomhederne anvender, kan mangle præcise oplysninger om indholdet af nanopartikler. Så det kan være svært for virksomhederne at vide præcist, hvordan de skal sikre arbejdsmiljøet, sagde professor og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed, Ulla Vogel på Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference i København.

Da forskerne for snart fire år siden startede Dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale For Arbejdsmiljø (NFA) satte de sig for at besvare tre spørgsmål

  • Er der udsættelse for nanomaterialer på danske arbejdspladser?
  • Er nanopartikler farligere at indånde end større partikler med samme kemiske sammensætning?
  • Er niveauerne høje nok til at udgøre en potentiel helbredsrisiko?

Spørgsmål som Ulla Vogel alle svarede entydigt ja til onsdag den 13. januar på Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference.

Påvirker mere end større partikler

Nanopartikler er farlige at indånde, men det påvirker så vidt vi kan se ikke helbredet at spise dem eller få dem på huden. Det viser den eksisterende forskningsbaserede viden fra forsøg med dyremodeller, som blandt andet Dansk Center for Nanosikkerhed har gennemført.

- Fra forsøg med mus ved vi nu, at indånding af nanopartikler giver en kraftigere og mere længerevarende reaktion end indånding af en større partikel med samme kemiske sammensætning. Den langvarigpåvirkning igangsætter biologiske processer i lungerne på musene, som øger risikoen for udvikling af kræft og hjertekarsygdom. Det tyder derfor på, at partiklernes samlede overfladeareal har stor betydning for de helbredsskadende effekter af at indånde nanopartikler, forklarede Ulla Vogel.

Værnemidler virker

- Den gode nyhed er, at hvis ikke det er muligt at forhindre, at partikler spredes i arbejdsmiljøet, så ser det ud til, at de gængse værnemidler virker rigtig godt både mod større partikler og partikler i nanostørrelse. Det gælder værnemidler som indkapsling og afskærmning af processer, ventilation eller i sidste ende åndedrætsværn med partikelfiltre, sagde Ulla Vogel.

Gældende grænseværdier for høje

Ulla Vogel slog også fast, at de gældende grænseværdier for partikler i arbejdsmiljøet ikke er tilstrækkeligt lave for nanopartikler.

- Selvom koncentrationen af partikler i nanostørrelse er lavere end de gældende grænseværdier, så viser resultater fra både vores og andre forskeres undersøgelser, at koncentrationerne er højere end de niveauer, som kan betragtes som sikre.

Baseret på den eksisterende viden har det amerikanske arbejdsmiljøforskningsinstitut NIOSH fx anbefalet væsentlig lavere grænseværdier for to typer af nanomaterialer sammenlignet med de gældende danske grænseværdier.

  NOISH DK
Nanotitaniumdioxid (farvestof) 0,3 mg pr. kubikmeter 10 mg pr. kubikmeter 
(6 mg/m3 Ti)
Kulstofnanorør 0,001 mg pr. kubikmeter 3,5 mg pr. kubikmeter for carbon black, der har samme kemiske sammensætning

 

Formidling og samarbejde

Dansk Center for Nanosikkerhed har fået offentliggjort resultaterne af sin forskning i 54 artikler udgivet i internationale videnskabelige tidsskrifter – to af artiklerne er præsenteret på tidsskrifternes forside.

Derudover har centret fokuseret på at formidle den samlede eksisterende forskningsbaserede viden om nanomaterialer til arbejdsmiljøprofessionelle på virksomheder, brancheorganisationer, faglige organisationer, arbejdsmiljørådgivere og myndigheder. Det er blevet til

  • 60 nyheder
  • Godt 40 foredrag
  • 8 formidlingsmøder
  • 6 faktaark
  • 11 populærfaglige artikler
  • Ca. 20 interviews.

- Og så har vi haft et fremragende og meget givtigt samarbejde med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, som er med i centrets følgegruppe. De er meget fokuserede på at få tilvejebragt tilstrækkelig med viden til at kunne rådgive danske virksomheder om sikker anvendelse af nanomaterialer.

23 anbefalinger

Arbejdsmiljørådet har stået i spidsen for udarbejdelsen af en rapport med 23 anbefalinger, som vil fremme sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, som fik faglig bistand fra Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA. Rapporten blev fremsendt til Beskæftigelsesministeren i maj 2015, og den kan downloades på Arbejdsmiljørådets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har efterfølgende bedt Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA om at udarbejde dokumentation for forslag til danske grænseværdier for tre specifikke nanomaterialer:

  • Carbon black nanopartikler
  • Titaniumdioxid nanopartikler
  • Kulstofnanorør.

De 3 nanomaterialer er udvalgt fordi de 2 pigmenter titaniumdixoid og carbon black er to af de mest anvendte nanomaterialer, og kulstofnanorør er valgt fordi de er så giftige, at selv udsættelse for små mængder kan være farligt.  Ulla Vogel forventer, at dokumentationen vil foreligge om ca. 2 år.

Nanocenter II

Dansk Center for Nanosikkerhed fortsætter frem til udgangen af 2018 med en årlig bevilling på 10 mio. kr. Det fremgår af den seneste finanslov, som blev vedtaget af Folketinget i slutningen af 2015. I den periode vil Centret øge indsatsen for at udvikle værktøjer, som virksomhederne kan bruge til at vurdere risikoen for spredning af nanopartikler i arbejdsmiljøet og hvordan de kan håndtere denne risiko. Derudover skal Centret også forske mere i ultrafine partikler fx fra flybrændstof. 

Rettidig omhu i forhold til nanomaterialer

I 1990 blev egenskaberne for det første nanomateriale beskrevet. Materialet var kulstofnanorør, og det er i dag et af de mest anvendte nanomaterialer. Godt 10 år efter blev en dansk innovativ satsning på nanoteknologi skudt i gang, og i 2005 blev nanosikkerhed et strategisk forskningsområde på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

I 2012 bevilgede Arbejdsmiljøforskningsfonden 30 mio. kr. til Dansk Center for Nanosikkerhed med base på NFA. Ud over NFA deltager følgende institutioner i centrets forskning og formidling:

  • Københavns Universitet, KU
  • Danmarks Tekniske Universitet, DTU

  • Syddansk Universitet, SDU

  • Teknologisk Institut, TI 

Formålet med centret er at forske i samt indsamle og formidle detaljeret viden om,

  • i hvilket omfang medarbejdere bliver udsat for teknisk fremstillede (menneskeskabte) nanopartikler og nanomaterialer i arbejdsmiljøet
  • hvilken helbredsmæssig effekt nanopartikler og nanomaterialer kan have på mennesker

  • hvordan de helbredsmæssige risici i praksis kan håndteres på arbejdspladsen.

Målet er blandt andet at kunne vurdere risikoen ved nanopartikler på baggrund af viden om nanopartiklers fysiske og kemiske karakteristika og deres helbredsmæssige effekter.

Siden 1. maj 2012 har nanocentret derfor forsket i og indsamlet detaljeret viden om nanopartiklers helbredseffekter ved en mulig udsættelse for teknisk fremstillede (menneskeskabte) nanopartikler og nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Centrets forskning har drejet sig om følgende emner:

  • karakterisere nanopartikler
  • måle og modellere udsættelse for nanopartikler

  • undersøge effekter på helbredet af at indånde nanopartikler samt undersøge de grundlæggende mekanismer, som fører til denne effekt

  • udvikle metoder til at vurdere og håndtere risici ved nanomaterialer

  • teste om metoderne afspejler virkeligheden på forskellige typer af arbejdspladser og ved forskellige arbejdsopgaver.

Derudover har forskere fra centret medvirket til at udvikle modeller, der gør det muligt at forudse de toksiske egenskaber af nye typer af nanopartikler. Centeret er også ved at udvikle et internetbaseret værktøj, som virksomheder, rådgivere og andre kan anvende til at håndtere risici ved nanopartikler. Værktøjet skal bl.a. kunne forudsige, hvor effektive personlige værnemidler og ventilation er til at forhindre udsættelse for nanopartikler i arbejdsmiljøet.

Yderligere oplysninger

Professor Ulla Vogel, NFA, ubv@arbejdsmiljoforskning.dk

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her