FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Social støtte på jobbet har indflydelse på rygsmerter ved foroverbøjet arbejde

18-03-2016
Social støtte mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes har indflydelse på rygsmerter ved foroverbøjet arbejde.

 Fabriksarbejder bøjet over arbejdet

Medarbejderne i undersøgelsen fik monteret sensorer, der målte deres bevægelser over flere dage. Foto: Colourbox

Af Anne-Mette Holm

Medarbejdere, der oplever et godt samarbejde med både ledelsen og deres kolleger, er  mindre tilbøjelige til at have smerter i lænden ved foroverbøjet arbejde end medarbejdere, der oplever, at de har et dårligt samarbejde. Det viser en ny undersøgelse blandt 457 ansatte i 15 virksomheder i rengørings-, fabriks- og transportindustrien.

Medarbejderne i undersøgelsen fik monteret sensorer, der målte deres bevægelser over flere på hinanden følgende dage. Samtidig besvarede de et spørgeskema om intensiteten af smerter i lænden og deres oplevelse af den sociale støtte på arbejdspladsen i forhold til hhv. ledelsen og deres kolleger. 

Godt samarbejde er konstruktivt

Blandt de medarbejderne, der angav at have lav social støtte på jobbet, var der en stærk forhøjet sandsynlighed for rygsmerte ved meget tid med foroverbøjet arbejde.
Blandt de medarbejderne, der angav at have høj social støtte på jobbet, var der ingen tegn på forhøjet sandsynlighed for rygsmerte ved meget tid med foroverbøjet arbejde.

- Vi ved ikke præcis, hvorfor det forholder sig sådan, men et bud kan være, at når medarbejderne oplever en høj social støtte på arbejdspladsen, så er det et udtryk for en bedre organisering og tilpasning af arbejdsopgaverne i forhold til den enkelte medarbejders behov, siger en af forskerne bag undersøgelsen, adjunkt Morten Villumsen, der for nyligt forsvarede sin Ph.d. ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet på baggrund af dette studie.

- Måske bliver de medarbejdere, der oplever høj social støtte, skånet for  arbejdsstillinger med foroverbøjet ryg, hvis de har smerter. Eller måske har de bedre mulighed for at holde pauser eller variere deres arbejde, når de har behov for det, fordi de har god støtte fra kollegerne eller chefen, uddyber Morten Villumsen.

Tværsnitstudie

Undersøgelsen er gennemført som et såkaldt tværsnitstudie. Det betyder, at alle målinger og besvarelser er blevet gennemført på samme tid. Derfor kan forskerne ikke sige om, hvorvidt god social støtte forebygger den fremtidige risiko for rygsmerte ved meget foroverbøjet arbejde. Det er de i gang med at undersøge nu. 

Samarbejdspartnere

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem

  • Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
  • Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs den videnskabelige artikel

Villumsen M, Holtermann A, Samani A, Madeleine P, Jørgensen MB
Social support modifies association between forward bending of the trunk and low-back pain: Cross-sectional field study of blue-collar workers.

Yderligere oplysninger

Adjunkt Morten Villumsen, mov@ucn.dk
Professor Andreas Holtermann 

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her