FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Bedre udnyttelse af viden om små partikler kan gavne arbejdsmiljøet

20-12-2017
Viden om de skadelige effekter af udsættelse for henholdsvis ultrafine partikler fra luftforurening og tekniske (producerede) nanopartikler kan med fordel udnyttes bedre på tværs. Det vil på sigt kunne gavne arbejdsmiljøet på en lang række arbejdspladser.
Luftforurening, DSB-tog. Foto: Colourbox
Forskerne bag reviewet har identificeret 19 væsentlige områder, hvor man kan drage paralleller mellem forskning i de helbredsmæssige effekter af luftforureningspartikler og nanopartikler. Foto Colourbox.

Af Kirsten Rydahl

Siden midten af 1990’erne har forskere arbejdet med at udvikle nanomaterialer med særlige egenskaber, og i dag bliver de brugt i alt lige fra plejeprodukter, byggematerialer og elektronik til fødevarer og vandrensning.

Parallelt med dette begyndte forskere også at undersøge industrielt fremstillede nanomaterialers mulige helbredsskadende effekter for mennesker. Dette skyldtes i høj grad den viden, man allerede på daværende tidspunkt havde om de skadelige effekter af ultrafine partikler fra luftforurening.

Fordel at kunne udnytte viden på tværs

En litteraturgennemgang (review) af de vigtigste undersøgelser inden for de to forskningsområder viser, at man på en række områder kan drage paralleller mellem de to grene af partikelforskningen, og det ser Ulla Vogel, professor i nanosikkerhed og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) som en stor fordel.

- Det er en oplagt mulighed at udnytte viden på tværs af de to typer partikler i nanostørrelse, og det kan vi i høj grad drage nytte af i vores forskning i mulige skadelige effekter af udsættelse for nanomaterialer i arbejdsmiljøet, siger Ulla Vogel.

I alt har de 17 forskere bag reviewet identificeret 19 væsentlige områder, hvor man kan drage paralleller mellem forskning i de helbredsmæssige effekter af luftforureningspartikler og nanopartikler.

Eksempler på paralleller

Fx viser reviewet, at den forskning, der er gennemført på nanomaterialer gør det muligt bedre at forstå, hvordan ultrafine partikler påvirker forskellige biologiske processer i organismen, som blandt andet har betydning for udvikling af kræft og hjertekarsygdomme. Det dokumenteres også, at ultrafine partikler og nanomaterialer ofte udløser de samme generelle biologiske mekanismer som fx oxidativ stress (forstyrrelse i balancen mellem antioxidanter og frie reaktive atomer i kroppen) og inflammation (betændelsestilstand). Det betyder i sidste ende, at de helbredsskadede effekter af ultrafine partikler og nanopartikler ofte opstår, fordi partiklerne udløser de samme biologiske mekanismer.

Rewievet viser også, at forskning i nanomaterialers toksicitet har givet en markant bedre forståelse af den betydning, som partiklers fysisk-kemiske egenskaber har for deres skadelige effekter. Ud over deres størrelse og overfladeareal, så gælder det fx også for deres opløselighed, ladning, sammensætning, overfladebelægning og agglomerering/aggregering (sammenklumpning).

- Det er vigtigt, for det betyder, at nanomaterialer har forskellig farlighed alt efter deres fysisk-kemiske egenskaber. Det gælder i øvrigt også for ultrafine partikler og partikler fra luftforurening, siger Ulla Vogel.
 
- Når vi kan kæde en given fysisk-kemisk egenskab direkte sammen med en skadelig effekt, så bliver det muligt at forudsige, hvilke nanomaterialer, vi skal beskytte os mod i arbejdsmiljøet, siger Ulla Vogel.

Bedre udnyttelse af viden og ressourcer

Det kunne være relevant at arbejde mere med at sammenligne de mekanismer, som udløser skadelige effekter efter udsættelse for henholdsvis ultrafine partikler og nanomaterialer. Men reviewet viser, at det måske vil være mere effektivt at bruge ressourcer på at tilpasse de teknikker, som man anvender til at karakterisere de fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialer, så de kan bruges til en tilsvarende karakterisering af ultrafine partikler. Det vil gøre det lettere at identificere de fysisk-kemiske egenskaber, der gør luftforureningspartikler skadelige at indånde.

- Samlet set viser dette review, at der er et stort potentiale i at sammenholde og fortolke den eksisterende viden på tværs af de to forskningsgrene. Det vil bidrage til at øge den viden, som har betydning i forhold til at vurdere og håndtere mulige risici ved udsættelse for nanomaterialer i arbejdsmiljøet, vurderer Ulla Vogel.

De to forskningsfelter kan navnlig styrke hinanden, fordi der indenfor luftforureningsforskning findes mange epidemiologiske studier, mens der i højere grad mangler mere mekanistiske studier i dyr og cellesystemer. Omvendt er forskningen i nanomaterialer stærk indenfor mekanistiske studier, mens epidemiologien endnu mangler.

Samarbejde

Denne gennemgang af nøgleresultater inden for forskning i luftforurening og nanopartiklers skadelige effekter på helbredet er gennemført i samarbejde mellem forskere fra

  • Heriot-Watt University, University of Edinburgh, Swansea University Medical School og Institute of Occupational Medicine, England
  • University of Fribourg, Schweiz
  • University of Rochester Medical Center, USA
  • Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Danmarks Tekniske Universitet, Danmark
  • IUF Leibniz-Institut für Umweltmedizinische Forschung, German Research Center for Environmental Health, Institut für Energie- und Umwelttechnik e. V. og Federal Institute of Occupational Safety and Health, Tyskland
  • Norwegian Institute of Public Health, Norge
  • Katholieke Universiteit Leuven, Belgien
  • University of Rome Tor Vergata, Italien
  • Center for Research and Advanced Studies of the National Polytechnic Institute, Mexico
  • Paris Diderot University, Frankrig
  • National Institute of Health og Universidade do Porto, Portugal
  • National Institute for Public Health and the Environment og Utrecht University, Holland.

Læs den videnskabelige artikel

Stone V, Miller MR, Clift MJ, Elder A, Mills NL, Møller P, Schins RPF, Vogel U, Kreyling WG, Jensen KA, Kuhlbusch TAJ, Schwarze PE, Hoet P, Pietroiusti A, Vizcaya-Ruiz, AD, Baeza-Squiban A, Tran CL og Cassee FR. Nanomaterials vs ambient ultrafine particles: An opportunity to exchange toxicology knowledge. Environmental Health Perspectives 2017;125(10):106002. DOI:10.1289/EHP424.

Artiklen er frit tilgængelig (Open access).

Yderligere oplysninger

Professor Ulla Vogel, NFA

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her