FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Derfor taler vi forbi hinanden, når vi taler om sikkerhed

17-10-2017

Når toplederen taler om sikkerhed, er det ikke det samme, han taler om, som når mellemlederen eller produktionsarbejderen taler om sikkerhed. Det udfordrer samarbejdet, viser en ny ph.d.-afhandling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Sikkerhed forstås forskelligt alt efter, om det er topledelsen, mellemlederen eller medarbejderen man spørger. Grafik: Trine Larsen, NFA
Sikkerhed forstås forskelligt alt efter, om det er topledelsen, mellemlederen eller medarbejderen man spørger. Grafik: Trine Larsen, NFA

Af Charlotte Aagaard Knudsen

Når vi nu har gjort så meget for at forebygge ulykker og skabe en god sikkerhedskultur, hvorfor sker der så alligevel ulykker på virksomhederne? 

En forklaring kan måske være, at man taler forbi hinanden i virksomheden, når man taler om sikkerhed. Det, der er sikkerhed for topledelsen, er nemlig noget helt andet for mellemlederen eller produktionsarbejderen. 

Derfor er der behov for flere samtaler på tværs i organisationen for at forstå de andres perspektiv. 

Det konkluderer Iben Louise Karlsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en ny ph.d.-afhandling. Hun har undersøgt, hvordan man forstår og praktiserer sikkerhed på tre forskellige organisatoriske niveauer i en stor dansk produktionsvirksomhed.

Sikkerhed enten tal eller praksis

Mens sikkerhed for topledelsen er tallogik, der handler om nøgletal, økonomi og indrapporteringer, og hvor målesystemer er i fokus, er det for mellemlederen et konkret problem, og man er konstant på jagt efter nøglen til det næsten uløselige problem. For produktionsmedarbejderen handler det om den daglige praksis, kroppen på arbejde og forholdet til kollegerne og ledelsen.

Derfor kan man heller ikke forvente, at man kan sætte en kampagne i gang på topniveau og så tro, at den uden videre bliver modtaget og siver ned i produktionslagene. Det er sjældent i de stort anlagte indsatser, der sker noget, men snarere i det daglige arbejde i de spontant opståede situationer, fortæller Iben Louise Karlsen. 

– Det er de små samtaler, der lykkes, som måske snarere end de store planlagte og officielle initiativer giver mening og flytter noget i hverdagen. Men det er svært at måle eller få et fast greb om, fordi det sker gradvist og uformelt, siger hun.

Vellykkede samtaler i hverdagen

Iben Louise Karlsen efterlyser mere lydhørhed overfor de andre niveauer i organisationen, og at man prøver at forstå, hvad der giver mening for de andre. 

– Dem fra sikkerhedsafdelingen højere oppe, de kommer bare med deres store høreværn og veste og udstikker ordrer. Den der top-down tilgang, den duer bare ikke. Hvis de kommer der med deres ordrer og siger ”det skal I bare, ellers bliver I fyret”, så taber de jo kommunikationen med os, så lukker folk bare af. Sådan siger en medarbejder i produktionen. 

– Det er et eksempel på en medarbejder, der ikke føler sig hørt og anerkendt i virksomhedens større system. Det er vigtigt, at medarbejderne kan følge logikken og oplever, at deres arbejde er relevant, hvis man skal rykke noget i forhold til sikkerhed.

Se illustrationen 'Sikkerhed i tre niveauer

Illustrationen 'Sikkerhed i tre niveauer' er fremstillet af grafiker Trine Larsen, NFA.

Fakta om undersøgelsen

  • Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Institut for antropologi ved Københavns Universitet.
  • Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs ph.d.-afhandlingen

Karlsen IL. Sikkerhedskulturelle forhåbninger - Et antropologisk perspektiv på sikkerhedskultur i en vindmølleproduktion. Ph.d.-afhandling, Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, 2017. 220 sider.

Yderligere oplysninger

Post.doc. Iben Louise Karlsen, NFA

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her