FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Flere kulstofnanorør kan være kræftfremkaldende

21-12-2017
Mitsui-7 kulstofnanorør er klassificeret som ’muligvis kræftfremkaldende for mennesker’ af WHO’s internationale kræftforskningsagentur, IARC. En nyudviklet matematisk model for DNA-skade har nu påvist, at flere andre typer af kulstofnanorør har lignende DNA-skadende effekt.
Forretningsmand i lufthavnen. Foto: Colourbox
Kulstofnanorør anvendes blandt andet i elektroniske komponenter. Foto: Colourbox.

Af Kirsten Rydahl

- Resultaterne fra vores analyse bekræfter, at Mitsui XNRI MWNT-7 (Mitsui-7) hører hjemme på WHO’s liste over stoffer, som ’muligvis kræftfremkaldende for mennesker’. Uanset hvilken metode vi benyttede, blev dette materiale altid vægtet blandt de mest skadelige. Men resultaterne viste også at flere andre kulstofnanorør har tilsvarende DNA-skadende effekt som Mitsui-7, siger Nicklas Raun Jacobsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Sammen med professor Peter Møller fra Københavns Universitet har han udviklet en matematisk model – en såkaldt Weight of Evidence (WoE) - som de har brugt til at evaluere omfanget af DNA-skader (biomarkør for kræft) ved udsættelse for forskellige typer af kulstofnanorør.

En systematisk gennemgang af litteraturen viste, at 130 forskellige kulstofnanorør indgik i videnskabelige analyser med fokus på at evaluere risikoen for DNA-skader og kræft. Men langt hovedparten af nanorørene indgik desværre kun i en enkelt undersøgelse og resultaterne betragtes derfor ikke som veldokumenterede. Peter Møller og Nicklas Raun Jacobsen har derfor kun analyseret de 8 kulstofnanorør for WoE, som er testet i tre eller flere undersøgelser.   

Matematisk model vægter resultater

Forskere anvender en række forskellige metoder til at undersøge, om et nanomateriale kan øge risikoen for DNA-skader og kræft, hvis man bliver udsat for det i arbejdsmiljøet, men metoderne er ikke lige præcise alle sammen.
- Det er første gang, at der er udviklet en overordnet model for DNA-skade. En model som tager styrken af testmetoden samt kvaliteten af designet med i vægtningen af de målte effekter, forklarer Nicklas Raun Jacobsen.

To enkeltvæggede kulstofnanorør matcher eller overgår Mitsui-7

WoE analysen viser, at de to enkeltvæggede kulstofnanorør, Carbon Nanotechnologies Inc. (CNI) og Sigma-Aldrich Cat. No. 636797, har et tilsvarende eller større DNA-skadende potentiale som Mitsui-7.

- Det er ikke længere muligt at købe de to typer nanorør, men firmaer kan stadig ligge inde med lagre, som kan anvendes i produktionen og dermed udgøre en potentiel risiko i arbejdsmiljøet. Dette understreger nødvendigheden af at sikre, at medarbejdere generelt ikke bliver udsat for kulstofnanorør i arbejdsmiljøet, siger Nicklas Raun Jacobsen.

Udsprang af kræftagenturs evaluering i 2014

Peter Møller og Nicklas Raun Jacobsens arbejde med WoE-modellen udsprang af IARC’s evaluering af de kræftfremkaldende egenskaber ved kulstofnanorør samt en systematisk gennemgang af den eksisterende viden om kulstofnanorørs virkningsmekanisme, som er udarbejdet af de forskere, som var tilknyttet IARC’s ekspertgruppe. Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem udsættelse for Mitsui-7 i bughulen på dyr og udvikling af kræft, og det var årsagen til, at Mitsui-7 kulstofnanorør blev kategoriseret som ’muligvis kræftfremkaldende for mennesker’ (Gruppe 2B).

Det var ikke muligt med sikkerhed at vurdere, om udsættelse for andre typer af kulstofnanorør potentielt kunne føre til udvikling af kræft.

WHO’s klassificering bygger på resultaterne af en evaluering, som det Internationale Agentur for Kræftforskning, IARC, gennemførte i 2014. Evalueringen fik Peter Møller og Nicklas Raun Jacobsen til at overveje, hvornår der er data nok til at vurdere, om et nanomateriale kan udgøre en helbredsmæssig risiko for mennesker, og hvordan kan man sammenligne resultater fra forskellige typer af undersøgelser af dette.

Et bud på svar blev at udvikle WoE-modellen til at vurdere det genotoksiske potentiale for forskellige typer af kulstofnanorør.

Læs den videnskabelige artikel

Møller P & Jacobsen NR. Weight of evidence analysis for assessing the genotoxic potential of carbon nanotubes. [Epub ahead of print]. Critical Reviews in Toxicology 2017. DOI: 10.1080/10408444.2017.1367755

Artiklen er frit tilgængelig (Open access).

Læs eventuelt også

Kuempel et al. Evaluating the mechanistic evidence and key data gaps in assessing the potential carcinogenicity of carbon nanotubes and nanofibers in humans. Critical Reviews in Toxicology 47;1: 1-58. DOI: 10.1080/10408444.2016.1206061.

Artiklen er frit tilgængelig (Open access).

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Nicklas Raun Jacobsen, NFA

 

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her