FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Luft ud og få færre skadelige svampe i luften

06-12-2017
Frisk luft mindsker koncentrationen af de arter af skimmelsvampe i luften i fugtige boliger, som formentlig påvirker vores helbred mest. Det er derfor en god idé at lufte godt ud, når man fx som håndværker eller sosu-assistent udfører arbejde i boliger.

Udluftning i soveværelset. Foto: Colourbox
Der er en sundere sammensætning af svampearter i luften i hjem, hvor beboerne lufter meget ud. Foto: Colourbox.

Af Karoline Lawætz

De færreste tænker over det, men den luft, vi indånder, er fuld af partikler. Nogle af dem kommer fra svampe, der spreder sig ved at danne små sporer, som de frigiver til luften. Svampene vokser dér, hvor forholdene tillader det - der skal være fugt og organisk materiale til rådighed.

Skimmelsvampe hører til denne gruppe, og de kan give gener i form af hovedpine, astma eller allergi. Udsættelse for skimmelsvampe i boliger kan derfor være skadeligt for fx sosu-medarbejdere og rengøringspersonale, der ofte arbejder i private hjem og for folk, der arbejder med renovering af bygninger med skimmelsvamp.

Færre skadelige svampe ved høj udluftning

I et nyt studie har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) undersøgt luften forår, sommer, efterår og vinter i fem danske hjem (hus, rækkehus og lejlighed) uden fugtskader. Resultaterne viste, at artssammensætningen af svampe i luften var sundest i hjem, hvor beboerne lufter meget ud.

- Et højt luftskifte i boligen mindskede ikke den samlede mængde af svampesporer i luften, men andelen af svampesporer fra de arter, der kan skade helbredet, var mindre, forklarer Anne Mette Madsen, seniorforsker på NFA.

Resultaterne underbygger de officielle anbefalinger om at lufte ud for at nedbringe luftfugtigheden.

Sommerluften indeholder færre skadelige svampe

I hjem, hvor beboerne luftede meget ud, var andelen af skadelige svampe altså generelt lavere, og der var forskel på årstiderne. Andelen af skadelige svampe i luften var lavest om sommeren.

- Antallet af svampe var større om sommeren end om vinteren, men sammensætningen af arter i luften var forskellig. De skadelige arter udgjorde en stor del af det samlede antal svampe om efteråret og om vinteren, forklarer Anne Mette Madsen.

Tør hurtigt vandskaden

I en anden serie af eksperimenter undersøgte forskerne fugtige gipsplader med svampevækst. De opsamlede blandt andet svampesporer fra luften over gipspladerne og kiggede tilsvarende på sammensætningen af svampearter. Resultaterne peger på, at det giver mening at udtørre et vandskadet rum i en fart.

- I vores forsøg havde hurtig udtørring af fugtskader flere positive effekter. Gipspladerne afgav færre svampesporer til luften, og færre forskellige arter nåede at etablere sig i det fugtige område, forklarer Anne Mette Madsen.

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvampe kan vokse i bygninger på stort set alle overflader. Det kræver blandt andet, at der er fugt i luften, så typisk angriber de områder med vandskade eller fx badeværelser.

Når svampene formerer sig, kan de frigøre sporer til luften, som vi kan indånde, når vi trækker vejret. Sporer fra skimmelsvamp kan give allergi eller astma, og de er mistænkt for også at være årsag til fx hovedpine og træthed.

Et tidligere studie fra NFA peger på, at svampe i indeluften formentlig primært kommer udefra i sommerhalvåret og primært indefra om vinteren.

ERMI-indekset

I denne undersøgelse har forskerne identificeret svampene til artsniveau ved hjælp af en metode, som kaldes MALDI-TOF MS. Bagefter har de udregnet et indeks baseret på et amerikansk indeks ved navn ERMI (Environmental Relative Moldiness Index). Indekset er baseret på koncentrationer af svampe, som er eller ikke er forbundet med skimmelsvampe i bygninger.

Høje ERMI-værdier er fundet i boliger, hvor der er problemer med fugt og skimmelsvampe og i boliger, hvor beboerne har en overhyppighed af blandt andet astma-symptomer. Indekset er baseret på målinger fra amerikanske hjem.

Samarbejde

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
  • Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

Læs den videnskabelige artikel

Knudsen SM, Gunnarsen L & Madsen AM. Airborne fungal species associated with mouldy and non-mouldy buildings - effects of air change rates, humidity, and air velocity. Building and Environment 2017;122:161-70. DOI: 10.1016/j.buildenv.2017.06.017.

Artiklen er frit tilgængelig (Open access).

Læs eventuelt også

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Anne Mette Madsen, NFA

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her