FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Luftforurening målt i 37 europæiske kontorbygninger

03-01-2017
Kontorluften i sydeuropæiske kontorer var mere forurenet med bittesmå sundhedsskadelige partiker fra trafikken end kontorer i Nordeuropa, som lå under WHO’s grænseværdi. Men beliggenhed, etage, og årstid har stor betydning for omfanget af luftforureningen. Det er blot nogle af resultaterne af en ny undersøgelse gennemført af en europæisk forskergruppe.

Moderne kontorbygninger - Paris - Foto: Colourbox

Spørgsmålet er, hvordan indeklimaet er i moderne europæiske kontorbygninger, hvilket man tidligere ikke har vidst så meget om. Foto: Paris, Colourbox.

Af Hanna Sigga Madslund

Godt 70 procent af alle beskæftigede tilbringer en stor del af deres arbejdsliv i kontormiljøer. En del af de nyere kontorer er indendørsmiljøer med moderne ventilationssystemer og klimaanlæg. En europæisk forskergruppe satte sig derfor for at undersøge luftkvaliteten i 148 nyere kontorer i forskellige byer i otte europæiske lande.

Forskerne målte på luftkvaliteten i 37 kontorbygninger om sommeren og i 35 af de 37 om vinteren, da der kan være forskel på forureningen i de to perioder. Konkret målte de på enogtyve kemiske stoffer, bl.a. duftstoffer, som kan stamme fra rengøringsmidler og luftforurenende stoffer og bitte små partikler, som kan stamme fra både trafikken og kontorerne.

Måling af bittesmå partikler

For de bittesmå partiklers vedkommende viser resultaterne, at middelkoncentration om vinteren var højere end WHO’s årlige grænseværdi for udendørs partikelforurening, men det gjaldt dog ikke de nordeuropæiske kontorer, som lå under grænseværdien. Derimod var grænseværdien overskredet i fx en østeuropæisk by, både WHO’s udendørsgrænseværdi for året og for, hvad WHO anbefaler i gennemsnit indenfor 24-timer.

Men fordi der kan være store forskelle på den kemiske sammensætning af partikler, som måles indendørs og udendørs, skal brugen af WHO’s grænseværdi tages med forbehold:

-Vi ved, at nærtrafik og åbne vinduer har stor indflydelse på både koncentrationen og sammensætningen af partikler i kontorbygninger, og sandsynligvis har bilernes alder og tilstand også betydning for partikelkoncentrationen indendørs. Derfor kan man ikke generelt sige, at det er et problem, at grænseværdien er overskredet, da man må tage hensyn til lokale forhold, forklarer adjungeret professor og seniorforsker Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som var en af forskerne bag projektet.

Resultaterne adskiller sig ikke væsentligt fra resultaterne fra andre undersøgelser i kontorer. Forskerne bag projektet påpeger dog, at det er nødvendigt med supplerende målinger, før luftforureningen kan risikovurderes.

Duftstoffer fra rengøringsmidler

Resultaterne for koncentrationerne af nogle af de såkaldte duftstoffer var generelt højere i kontorerne end rapporteret i tidligere studier. Det kan være et problem, fordi nogle af duftstofferne kan reagere med ozon, hvis koncentration af ozon i kontorluften er særlig høj og derved blandt andet danne det stærkt slimhindeirriterende formaldehyd. Det gælder fx for nogle stoffer, som bruges i rengøringsmidler. Men det er der råd for:

-Vores undersøgelse viser , at koncentrationen af disse duftstoffer kan nedbringes markant ved at bruge andre og mere indeklimavenlige rengøringsmidler, som afgiver mindre af disse duftstoffer, forklarer Peder Wolkoff.

En række andre forureninger

For en række andre af de målte udendørs luftforureninger fra trafikken og rengøringsmidlerne var koncentrationen i kontorerne lavere end tidligere, og stofferne skulle dermed ikke kunne irritere øjne og luftveje (herunder slimhinderne) hos kontormedarbejderne. Den maksimalt målte koncentration i kontorerne af formaldehyd var for eksempel halvt så høj, som den anbefalede koncentration i WHO’s indeklima-guideline.

Ingen målinger i danske kontorer

Ingen af målingerne stammer dog fra danske kontorer, og derfor kan man ikke umiddelbart sige, at resultaterne også gælder for danske forhold, forklarer Peder Wolkoff.

-I Danmark har vi ikke lavet systematiske målinger i kontorbygninger siden den såkaldte Rådhusundersøgelse fra midten af 1980’erne. Jeg skønner dog, at der ikke er væsentlige forskelle mellem forholdene i de nordeuropæiske kontorer generelt og danske kontorer. Man skal imidlertid være opmærksom på, om kontoret ligger lige op ad tættrafikerede veje, og hvilken etage kontorerne befinder sig på, for at vurdere, om der kan være et problem med luftforureningen, forklarer Peder Wolkoff.

Ti samarbejdspartnere står bag projektet OFFICAIR

  1. Scientific and Technical Centre for Building (CSTB), Marne-la-Vallée, France
  2. University of Milan, Milan, Italien.
  3. Università degli Studi dell'Insubria, Como, Italien.
  4. Eötvös Loránd University, Budapest, Ungarn.
  5. National Research Council, Institute of Atmospheric Pollution Research, Rome, Italien.
  6. The Netherlands Organization for Applied Scientific Research (TNO), Delft, Holland.
  7. University of Western Macedonia, Kozani, Grækenland.
  8. National Institute for Health and Welfare (THL), Kuopio, Finland.
  9. Institute of Science and Innovation in Mechanical Engineering and Industrial Management (INEGI), Porto, Portugal.
  10. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmark.

Læs tre videnskabelige artikler

Den første artikel handler om målingen af forurenede stoffer i kontorbygningerne, den anden om kemiske reaktioner i forbindelse med ozon i kontorerne og udskiftning til et mere indeklimavenligt rengøringsmiddel. Den tredje drejer sig om medarbejdernes oplevelse af indeklima, stress og arbejdsbelastning i kontorerne:

  1. C. Mandin, M. Trantallidi, A. Cattaneo, N. Canha, V.G. Mihucz, T. Szigeti, R. Mabilia, E. Perreca, A. Spinazzè, S. Fossati, Y. De Kluizenaar, E. Cornelissen, I. Sakellaris, D. Saraga, O. Hänninen, E.O. Fernandes, G. Ventura, P. Wolkoff, P. Carrer and J. Bartzis. Assessment of indoor air quality in office buildings across Europe – The OFFICAIR study. Sci. Total Environ. (2016). http://dx.doi.org/10.1016/j.scitotenv.2016.10.238
  2. A.W. Nørgaard, V. Kofoed-Sørensen,  C. Mandin, G. Ventura, R. Mabilia, E. Perreca, A. Cattaneo, A. Spinazze,̀  V. G. Mihucz, T. Szigeti, Y. de Kluizenaar, H. J. M. Cornelissen, M. Trantallidi, P. Carrer,    I. Sakellaris, J. Bartzis,  and P. Wolkoff. Ozone-initiated Terpene Reaction Products in Five European Offices: Replacement of a Floor Cleaning Agent. Environ. Sci. Technol. (2014) 48:13331−13339. http://dx.doi.org/10.1021/es504106j  
  3. P.M. Bluyssen, C. Roda, C. Mandin, S. Fossati, P. Carrer, Y. de Kluizenaar, V.G. Mihucz, EO Fernandes and J. Bartzis. Self-Reported Health and Comfort in 'Modern' Office Buildings: First Results From the European OFFICAIR Study. Indoor Air (2016) 26:298-317.

Yderligere oplysninger

Adjungeret professor og seniorforsker Peder Wolkoff, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her