FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Mere præcis viden om fysiske arbejdskrav til APV og andre undersøgelser

17-10-2017
Information om fysiske arbejdskrav på jobbet til en APV eller andre undersøgelser af arbejdsmiljøet kan forbedres betydeligt ved hjælp af lidt ekstra information fra medarbejderne. Det er vigtigt i forebyggelsen af muskelskeletbesvær og sygefravær, siger forsker bag et nyt studie.

Industri-løftearbejde

Når et stykke arbejde er fysisk anstrengende eller ubehageligt, så føler man, at arbejdet varer længere tid, end det i realiteten gør, siger forsker bag studiet. Foto: Thomas Tolstrup.

Af Hanna Sigga Madslund

Høje fysiske krav i arbejdet kan medføre muskel-skeletbesvær og sygefravær og forhindre et langt og godt arbejdsliv. Konkret handler det om, hvor meget du sidder, står, går, løfter eller skubber tunge ting på arbejdet hver eneste dag, og hvilke konsekvenser det har for dit helbred og arbejdsliv.

I den lovpligtige APV og i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomheder samt i forskningen er det derfor vigtigt at få præcis information om fysiske krav i arbejdet. Denne information er dog ofte upræcis, fordi man både i APV’en og i forskningen primært bruger spørgeskemaer til at måle det fysiske arbejdsmiljø.

Tekniske målinger er for dyre og avancerede

Grunden til at man bruger spørgeskemaer er, at de tekniske målemetoder for fysisk aktivitet og stillesiddende arbejde på jobbet enten er for dyre eller kræver uddannet personale for at blive anvendt rigtigt. Derfor har forsker Nidhi Gupta fra NFA og hendes kolleger i et nyt studie undersøgt, om spørgeskemabesvarelser om fysiske krav i arbejdet kan gøres mere nøjagtige uden at anvende tekniske målinger, men ved at inddrage øvrige spørgsmål der allerede indsamles i en APV eller undersøgelse.

Årsagen til at spørgeskemasvar kan være unøjagtige er, at det både er svært at huske, hvor meget tid, man bruger på forskellige fysiske krævende arbejdsopgaver, og fordi samme fysiske krav kan opleves forskelligt af forskellige mennesker:

-Det er en helt naturligt for os mennesker, at når et stykke arbejde er fysisk anstrengende eller ubehageligt, så føler man, at arbejdet varer længere tid, end det i realiteten gør. For eksempel, vil en medarbejder med ondt i ryggen føle, at et løftearbejde på ti minutter er ekstra anstrengende og derfor opleve at det varer længere tid end ti minutter – mens en medarbejder uden ondt i ryggen føler, at arbejdet er lettere og derfor oplever, at det varer præcis ti minutter, forklarer forsker Nidhi Gupta, NFA.

Hun siger, at andre faktorer som fx alder og kropsvægt også kan påvirke oplevelsen af, hvor anstrengende vi føler et givet fysisk arbejde er.

Nyt projekt blandt faglærte og ufaglærte

I studiet undersøgte Nidhi Gupta og hendes kolleger om man ved at tage højde for faktorer som påvirker, hvor fysisk anstrengende, man oplever en fysisk arbejdsopgave – fx smerte, alder og kropsvægt – får mere korrekte besvarelser fra spørgeskemaer om fysiske arbejdskrav.

For at finde frem til det, måtte forskerne udføre en række målinger af fysisk aktivitet og stillesiddende arbejde. Det gjorde de ved både at bruge små bevægelsessensorer og ved at indsamle spørgeskemasvar fra en række medarbejdere.

I alt deltog 358 faglærte og ufaglærte medarbejdere med overvejende manuelt arbejde fra syv danske arbejdspladser i studiet. Hver medarbejder bar de små bevægelsessensorer direkte på kroppen mellem tre og fem døgn. Bagefter udfyldte de hver et spørgeskema, hvor de blev bedt om at vurdere deres fysiske aktivitet og siddetid på jobbet i løbet af måleperioden.

Enkelte spørgeskemasvar og en ligning løser problemet

Resultaterne af studiet viser, at man ved blot at få mere viden om folks smerter, alder og kropsvægt kan få mere korrekte svar i spørgeskemaer om de fysiske arbejdskrav. Det er ret enkelt, fordi der er tale om svar på spørgsmål, der i forvejen indsamles i en APV eller undersøgelse:

-Man kan tage højde for disse faktorer på en forholdsvis nem og enkelt måde og dermed få mere korrekte svar for de fysiske arbejdskrav. Man behøver kun at spørge ind til disse ekstra faktorer i det spørgeskema, som man sædvanligvis bruger i en APV eller arbejdsmiljøundersøgelse og bagefter anvende en ligning for at korrigere oplysningerne, så de bliver mere korrekte – altså sådan at spørgeskemasvarene er i overensstemmelse med svarene fra de fysiske målinger, slutter Nidhi Gupta.

Forskerne bag den nye metode kommer fra følgende institutioner

  • Syddansk Universitet.
  • Det tyske institut for Arbejdsmiljø og arbejdsmedicin (BAuA), Tyskland.
  • University of Gävle, Sverige.
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs to videnskabelige artikler fra forskningsprojektet

  1. Gupta N, Christiansen CS, Hanisch C, Bay H, Burr H and Holtermann A.Is questionnaire-based sitting time inaccurate and can it be improved? A cross-sectional investigation using accelerometer-based sitting time. BMJ Open 2017;7:e013251. doi:10.1136/bmjopen-2016-013251.
  2. Gupta N, Heiden M, Mathiassen SE and Holtermann A. Prediction of objectively measured physical activity and sedentariness among blue-collar workers using survey questionnaires. Scand J Work Environ Health 2016;42(3):237-245 doi:10.5271/sjweh.3561.

Læs mere

Yderligere oplysninger

Post. doc. Nidhi Gupta, NFA eller professor Andreas Holtermann, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her