FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Ny EU-portal om nanomaterialer

03-08-2017
EUON er EU’s nye portal om nanomaterialer. Her kan bl.a. virksomheder, myndigheder og organisationer holde sig ajour med den nyeste viden om nanomaterialer. På sigt skal portalen også give adgang til data fra EU-finansierede forskningsprojekter om nanomaterialer.
Laboranter ser på tablet. Foto Colourbox
Portalen EUON skal gøre det lettere for producenter, virksomheder og andre at holde sig orienteret om ny viden vedrørende nanomaterialer og på sigt også omfatte en database med forskningsdata fra nanoforskning finansieret af EU. Foto: Colourbox

Af Kirsten Rydahl

Formålet med EUON er at give organisationer, virksomheder, myndigheder og forbrugere lettere adgang til viden om nanomaterialer. Ud over generel information om nanomaterialer, deres anvendelse og sikkerhed, så kan man allerede nu også finde information om regler for brugen af nanomaterialer og om forskning og innovation.

Forskningsdata sikres

Det europæiske kemikalieagentur, ECHA, står for driften af portalen, som er finansieret af EU-Kommissionen. I de kommende år vil ECHA videreudvikle portalen med en database, der skal indehold data fra store forskningsprogrammer på nanoområdet, som EU gennem tiden har finansieret – noget som længe har ligget højt på ønskelisten hos EU's forskningsagentur (DG Research and Innovation).

Keld Alstrup Jensen, nyudnævnt professor i kemi på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), har været med til at pege på, at kommissionen skulle afsætte faste midler og stab til at hoste og vedligeholde databasen.

- Jeg er utrolig glad for, at der nu er fundet en mere permanent løsning, som sikrer kontinuitet og generel adgang til de data, der bliver produceret i de store EU-forskningsprogrammer på nanoområdet. Dette er en langt bedre løsning, end at skiftende forskningsprojekter løbende skal løfte denne opgave, sådan som EU's forskningsagentur oprindeligt har foreslået.

Databasen over forskningsdata bliver lige nu udviklet med udgangspunkt i 4 store EU-finansierede forskningsprojekter – eNANOMAPPER, NANOREG, NANOREG2 og caLIBRAte. Databasen kommer i første omgang til at indeholde data om nanomaterialers fysisk-kemiske og toksikologiske (skadelige) egenskaber.

Besøg den nye portal om nanomaterialer - EUON

NFA’s bidrag til databasen

Forskere fra NFA bidrager til den nye database gennem 3 af de 4 nævnte EU-finansierede forskningsprojekter:

Yderligere oplysninger

Professor Keld Alstrup Jensen, NFA

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her