FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

SAM: Styrk Arbejdsmiljøet med Medarbejderne

26-09-2017
SAM er en ny forskningsbaseret metode til at kortlægge problemer og forbedre arbejdsmiljøet ved hjælp af medarbejdernes egne erfaringer. Man bliver guidet igennem forløbet via en pjece og en manual.

SAM-metoden handler om at inddrage medarbejderne i løsningen af egne arbejdsmiljøproblemer

Gennem tre workshops er medarbejderne med til at kortlægge og komme med løsninger på de udfordringer, som de oplever findes i arbejdsmiljøet. Foto: NFA.

Af Hanna Sigga Madslund

Vil I gerne forbedre arbejdspladsens trivsel, forebygge ulykker og undgå muskel- og skeletbesvær? Eller skal arbejdspladsen i gang med at gennemføre den lovpligtige APV? I så fald kan I nu få hjælp af en ny metode, som er udviklet på baggrund af et forskningsprojekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Metoden kaldes SAM, der står for ’Styrk Arbejdsmiljøet med Medarbejderne’. Det karakteristiske ved SAM-metoden er, at det er medarbejdernes egne erfaringer, som bruges til at finde konkrete løsninger på de problemer, der kan være i arbejdsmiljøet.

Tre workshops sætter kursen

Gennem tre workshops er medarbejderne med til at kortlægge og komme med løsninger på de udfordringer, som de oplever findes i arbejdsmiljøet. Metoden er visuel, konkret og nærværende.

De tre workshops drives af en udvalgt mødeleder ved hjælp af SAM-manualen. Mødelederen kan eksempelvis være en arbejdsmiljørepræsentant, HR-medarbejder eller udviklingskonsulent på arbejdspladsen, eller det kan være en ekstern konsulent.

SAM giver ledere forståelse for medarbejdernes arbejdsmiljø

-SAM-metoden hjælper til at skabe en fælles forståelse mellem medarbejdere, ledere og arbejdsmiljørepræsentanter om, hvordan de ansatte oplever arbejdsmiljøet, og hvordan arbejdsmiljøproblemer muligvis kan løses. Det er vores håb, at SAM giver arbejdspladsen en motivation til at bruge medarbejderne til at løfte og forbedre arbejdsmiljøet, siger postdoc Johan Simonsen Abildgaard, NFA, som er en af forskerne bag metoden.

SAM kan bruges af store og små virksomheder i flere brancher
SAM er baseret på forskningsprojektet ’Styrket Arbejdsevne for Medarbejdere i Industrien’, som blev gennemført med deltagelse af store og mellemstore industrivirksomheder. Men SAM kan også bruges på arbejdspladser i andre brancher og i mindre virksomheder.

Metoden er udviklet i et samarbejde

SAM er primært udviklet af

  • Erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen
  • Erhvervspsykolog Michael Martini Jørgensen
  • Fysioterapeut Anni Vindnæs
  • En forskningsgruppe ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Find det nye SAM-materiale og læs mere

Yderligere oplysninger

Postdoc Johan Simonsen Abildgaard, NFA.

Kontakt: NFA's webredaktion
 
Nyheder om møder og forelæsninger

Alle offentlige møder og forelæsninger annonceres i vores almindelige nyhedsstrøm.

Se en oversigt over de seneste annonceringer og omtaler af offentlige møder og forelæsninger

 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her